Annonce
Give Avis

Nytårshilsen fra Givskud Zoo

Richard Østerballe, direktør i Givskud Zoo, ser i sin nytårshilsen tilbage på et svært 2020 og frem mod et forhåbentlig spændende og mere problemfrit 2021. Foto: Givskud Zoo
Richard Østerballe fra Givskud Zoo karakteriserer 2020 som den nok mest specielle sæson nogensinde. I denne nytårshilsen ser han og folkene i og omkring zoo frem mod 2021 med mange spændende nyheder i støbeskeen.
Annonce

GIVSKUD:  Direktøren for Givskud Zoo - Zootopia, Richard Østerballe, ser i denne nytårshilsen tilbage på et problematisk 2020 og frem mod et forhåbentlig bedre 2021.

- Givskud Zoo - Zootopia fik en utrolig svær opstart i foråret 2020, hvor COVID-19 ramte Danmark, og mange ting lukkede ned. Parken måtte holde lukket i næsten to måneder, hvilket kostede mange tusinde gæster og mange millioner i tabt omsætning.

Trods den svære opstart er vi dog kommet stærkt gennem året takket være stor hjælp fra Vejle Kommune, fra staten, fra fonde samt støtte fra mange virksomheder og private. Tusind tak for det, lyder det taknemmeligt fra Østerballe.

- At vi kommer så stærkt gennem året betyder også, at vi har kunnet igangsætte mange projekter og tage fat på opgaver, som vi ellers lagde på hylden, da Covid-19 krisen gjorde sin indtog.

Det betyder, at vi i 2021 kan præsentere et helt nyt pingvinanlæg i det område, hvor der hidtil har gået kameler. Vores Safari Shop bliver udvidet. Der kommer flere legeredskaber til børn med funktionsnedsættelse. Der opstilles fire rygekabiner i parken. Nogle af vores dinosaurer bliver udskiftet.

Vi anlægger en såkaldt Verdensmålspark med fokus på en bæredygtig verden. Og endelig bygger vi et Babycare Center, hvor familier med småfolk kan hvile, amme og pusle om deres baby, fortæller Richard Østerballe.

- Så foruden alle de spændende oplevelser vi har i forvejen i parken, så bliver 2021 også et år med mange nyheder i Givskud Zoo - Zootopia, og vi glæder os til at se alle vore gæster igen.
Og så håber vi, at 2021 bliver et år, hvor vi alle igen kan ånde lettet op og vende tilbage til en mere normal hverdag, lyder det fromme ønske fra zoo-direktøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Kloakrensning: Give i røg og damp

Annonce