Annonce
Give Avis

På vej tilbage efter 5 måneders total nedlukning

Anette Kjær Madsen, indehaver af Thyregod Wellness, kan nu tilbyde sine kunder en tur i den infrarøde sauna, som hun har anskaffet sig under coronanedlukningen. Foto Jim Hoff
Efter knap et halvt års coronabetinget nedlukning er Anette Kjær Madsen igen klar til at modtage kunderne hos Thyregod Wellness, og hun fejrer genåbningen med et helt nyt tiltag, nemlig en tur i den infrarøde sauna.

THYREGOD: Selv om Anette Kjær Madsen og Thyregod Wellness rent juridisk i forhold til patientklagenævn og sundhedsmyndigheder er ligestillet med eksempelvis fysioterapeuter og kiropraktorer, har hun modsat sine sine kolleger i de benævnte brancher, der bliver kategoriseret som en del af sundhedsvæsenet, ikke kunnet holde åbent under coronakrisen.

I foråret var klinikken således lukket i 1 1/2 måned, mens den har været lukket hen over vinteren og foråret i 3 1/2 måned

Den differentiering har man langt fra været enig i hos Danske Massører og Terapeuter, da massører også laver behandlende massage snarere end rendyrket wellness-massage. Anette Kjær Madsen har da også svært ved at se logikken i, at hendes klienter eksempelvis ikke har kunnet få deres akupunkturbehandlinger i sammenlagt fem måneder.

Annonce

- Det har godt nok direkte ubehageligt at skulle sige nej til så mange mennesker, som har spurgt efter min hjælp. Jeg har jo heller ikke måttet køre ud til folk og behandle, så nogle har slet ikke fået hjælp, mens andre har fundet andre muligheder, siger Anette

Nyt: Infrarød sauna

Men nu er klinikken pr. 6. april igen åbnet med adgang for folk, der enten kan fremvise coronapas eller en ikke mere end 72 timer gammel negativ coronatest.

- Det er gået rigtig fint med genåbningen. Det fungerer ganske uproblematisk med coronapas/test-fremvisning, og folk er vendt fint tilbage til klinikken. Både nye og gamle kunder er kommet til. Der hvor klienterne kan have lidt udfordringer er i forhold til at skulle have måske to behandlinger om ugen, når er de kommet i et forløb. Det kræver, at de bruger en del tid på testning, og det kan for nogle være lidt bøvlet lige at få passet ind i hverdagen, pointerer Anette Kjær Madsen.

Nedlukningen har givet hende mere tid til at pusle om klinikken og huset, som begge har fået en kærlig tur. Der er blevet møbleret lidt rundt på tingene i klinikken, og det er der en helt speciel årsag til.

Anette har nemlig udvidet klinikken med en infrarød sauna, som nu bliver en del af de behandlingstilbud, som Thyregod Wellness kan tilbyde sine klienter.

- Ud over at det er dejligt behageligt med en tur i saunaen, så øger den infrarøde stråling i saunaen blodgennemstrømningen. Det medfører, at iltflowet i kroppen øges. Dette hjælper til med, at kroppen kan udskille affaldsstoffer, som har ophobet sig. Man kan også opleve smertelindring, afspænding af sine muskler, og at forbrændingen sættes i vejret. De infrarøde stråler kan også regulere blodtrykket, mindske stress, bekæmpe betændelsestilstande, sænke kolesteroltallet, styrke immunforsvaret og give pænere og sundere hud, fortæller Anette.

Annonce

Anbefaler to ture om ugen

Hun anbefaler, at man får to behandlinger om ugen, og saunaen kan enten bookes via telefon eller på klinikkens hjemmeside. Indtil videre har klienterne taget godt imod det nye tilbud, idet den infrarøde sauna er blevet brugt ganske flittigt. Den følger klinikkens åbningstider, og de fleste af kunderne har ifølge Anette tilkøbt et klippekort som lige nu sælges til en favorabel pris.

Behandlingen varer en halv time, og Anette anbefaler, at man sætter sig ind i saunaen iført shorts og t-shirt og medbringer sit eget håndklæde samt en drikkedunk med vand.

- Temperaturen kan sættes fra 35 til 54 grader, og jeg anbefaler, at man kører på 42 grader. De infrarøde stråler har så gavnlig en effekt, fordi de varmer cirka fem centimeter ind i kroppen, så det er en anden form for varme, end den man kender fra en klassisk sauna.

Der er plads til to personer i saunaen, men grundet coronarestriktioner, må der kun være én person i saunaen ad gangen, med mindre der er tale om tæt familie fra samme daglige boble.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce