Annonce
Give Avis

Pas på: Den femte istid er på vej hen over Give Midtby

Isblokke, motorsave og dygtige kunstnere - det er den kombination, som borgerne kan nyde, når der den 11. december inviteres til Isskulpturfestival i bymidten. Foto: Jim Hoff
Man kunne frygte, det er klimaforandringer, der er på spil, når den femte istid med et meget lokalt nedslag ruller hen over give den 11. december. Der er dog blot tale om den femte årlige isskulpturfestival, hvor der er både kunstnerisk og folkelig is ad libitum til både høj og lav.

GIVE: I only have eyes for you, lyder en velkendt evergreen fra dengang farfar var ung, og med en lidt tilpasset omskrivning, hvor eyes bliver til ice (udtales ret ens), rammer vi lige ned midt i den event, der kommer til Give lørdag den 11. december.

Den store isskulpturfestival lander for femte gang i Give, og konceptet turde være ganske velkendt for de fleste, idet borgerne, lave som høje, har været rigtig gode til at bakke op om arrangementet, som med sin godt tænkte tematik i høj grad er med til at skyde julestemning ud over byen.

Isskulpturfestivalen er opstået på et bundsolidt samarbejde mellem Skulpturbyen, Give Handel og Erhverv tilsat økonomisk velvilje fra Vejle Kommune, og helt grundlæggende handler det om, udover at skabe nogle fine oplevelser for byens og områdets borgere, også om skabe en masse positiv opmærksomhed omkring og branding af Give.

Annonce

Is og legesyge kunstnere en god kombination

Omdrejningspunktet for eventen er naturligvis is, massevis af is, og den række kompetente, kreative og legesyge kunstnere, der beriger byen med deres kunstneriske tilstedeværelse. De får alle udleveret en stor mandshøj isblok, og så er det ellers op til kunsterne og deres motorsave, ishakker og kringlede hjerner ud af bundfrosset vand at skabe flygtige kunstværker.

Isskulpturfestivalen har det med at trække godt med folk i bymidten - og mon ikke det også bliver sådan i år også. Foto: Jim Hoff

Flygtige, fordi is har en tendens til at smelte selv her i det høje nord, og derfor handler det om en masse lynhurtige kunstneriske øjebliksbilleder, som beskuerne skal indtage  og forholde sig til.

Oftest er det selve processen med at forvandle de gennemsigtige isblokke til kunst, der betager iagttagerne, og det er også et fantastisk syn at være vidner til, når målrettede mænd og kvinder med brølende motorsave og ild i øjnene går i krig med på magisk vis at forvandle store  blokke af det antarktiske materiale til smuk skulpturel kunst i Gives midtby.

Annonce

10 kunstnere på 'glatis'

Sidste år måtte arrangørerne grundet coronarestriktioner og et fornuftigt valg af rettidigt omhu aflyse den altid voldsomt populære aktivitet for børnene, Ice For Kids,. Men bare rolig, i år er denne festlige og sjove aktivitet tilbage, så børnene rigtigt kan folde sig ud med deres helt egen lille isblok - naturligvis under guidning af voksne med forstand på den slags.

Det er både groft og fint arbejde, når kunstnerne går i gang med at slibe de mennestore isblokke til - og forme dem til kunst. Foto: Jim Hoff

I 2021-udgaven af den store isfest er det følgende kunstnere, der bliver sluppet løs med isblok og motorsav i midtbyen: Susanne Ahrenkiel, Ole Videbæk, Morten Grau Møller, Dagmar Grau Møller, Søren Lyngbye, Allan Bo Jensen, Svend Kindt-Larsen, Ali Harbi Suaylem og Søren Brynjolf, Alberte Grau Møller.

Kunstner Søren Cip er som tidligere kunstnerisk koordinator af festivalen, ligesom det er Søren, der står for fabrikation af isblokke.

Isskulpturfestivalen kører fra klokken 10.00 til 15.00.

Annonce
Give Avis

Når musikken healer: Christine og Perry sender deres kærlighed til deres afdøde søn gennem musikken

Annonce
Give Avis

8000 kvadratmeter cannabisfabrik skulle have stået klar ved årsskiftet: Derfor er byggeriet forsinket

Annonce
Give Avis

Vi vil være med til at skabe folkefesten omkring Tour de France: Send os derfor dine forslag, idéer og arrangementer, så vil vi sammen gennemføre dem

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Den vigtigste brik i puslespillet er på plads: Erik Flak forlænger aftalen med to år

Give Avis

Overdrevne skriverier om uro i Haveselskabet

Give Avis

Morell-scoop i bokseklubben: Professionel IBF-champ er udviklingstræner for GAKs talenter

Give Avis

Den sovende hjerne, flagermus og fremtidens natur: Give-Egnens Museum livestreamer naturvidenskab

Egtved Posten

Nissen med den gule fører-hue vandt fotokonkurrencen

Give Avis

Et elsket, gavmildt og kærligt menneske: Mindeord over Inger Eskelund Mølgaard

Give Avis

Flytter ind i Hjertehuset: Gitte starter efter et hårdt 2021 på en frisk i Give midtby med ny alternativ klinik

Give Avis

Tidligere byrådsmedlem langer ud efter Lone Myrhøj: Hun er ikke sin nye opgave voksen

Give Avis

Håndbolddrengene er tilbage: Brutalt vinterprogram indledt med storsejr over chanceløse Viby

Give Avis

Babyboom i Løveparken: 7 små nuttede pelskugler er kommet til i løveflokken

Give Avis

Efter brud med Danish Fight Night: Jeppe Morell er pt. in between fight jobs

Annonce