Annonce
Give Avis

Power på stregen: Bomstærk tilgang til Gives divisionstrup

Den 20-årige stregspiller Kasper Haudrum har lavet aftale med HK Give Fremad for den kommende sæson. Haudrum kommer fra Fredericia HK. Foto: HK Give Fremad
HK Give Fremads sportschef Kedde Jensen udtrykker stor tilfredshed med 2-divisionstruppen, der udgør et godt match mellem unge og rutinerede spillere. Senest har HK Give Fremad lavet aftale med den stærke stregspiller Kasper Haudrum, der tidligere har spillet i Fredericia HK.
Annonce

GIVE: HK Give Fremads 2. divisionstrup fortsætter oprustningen til sæson 2020-21, og senest kan klubben annoncere, at man har indgået aftale med den 20-årige stregspiller Kasper Haudrum, der ud over ungdommelig kampgejst også tilfører holdet noget tyngde og power.

Her får Gives modstandere nemlig med en 1.98 cm. høj og 90 kilo tung gut at gøre, der af Gives sportschef Kedde Jensen karakteriseres som en stor stærk og stabil stregspiller, som man ikke bare lige sådan flytter rundt med.

-Kaspers profil passer perfekt ind i vores trup, og vi er enormt stolte over, at Kasper har valgt at spille for os, lyder det fra en veltilfreds sportschef.


Jeg har efter en god snak med den nye træner Erik Flak og sportschef Kedde Jensen vurderet, at vi vil være et godt match

Kasper Haudrum


Kasper Haudrum har i sine yngre dage været tilknyttet Fredericias Eliteidræts Talentcenter, og de seneste år har han været en fast bestanddel af Fredericia HK’s 2. divisionshold. Han har også lejlighedsvist været oppe at snuse til 1. divisionshåndbold.

Annonce

Et godt match

Kasper Haudrum har mødt Give flere gange i 2. division, så han kender godt til klubben, holdet og Ikærhallen.

Han lægger da heller ikke skjul på sin begejstring over at være blevet en del af det nye håndboldprojekt i Give. Han glæder sig meget til at være en del af holdet og bidrage med sine håndboldmæssige kompetencer.

- Jeg har længe været imponeret over HK Give Fremad. Klubben har ambitioner, solid opbakning fra byen og et godt set-up omkring holdet. Jeg har derfor samt efter en god snak med den nye træner Erik Flak og sportschef Kedde Jensen vurderet, at vi vil være et godt match. Samtidig tror jeg på, at Give er det rigtige skridt for mig i min udvikling, og derfor var det let for mig at vælge at spille i HK Give Fremad, konstaterer Kasper Haudrum.

Annonce

12 spillere på plads

Kasper Haudrum er den 7. nye spiller i truppen til sæson 2020-21, idet klubben også har indgået aftaler med Simon Søgaard, Benjamin Søbye, Philip G. Jørgensen, Anders Grime Orning, Kasper Skov Andersen og den lokale giveknægt, den 17-årige Marius Nørtoft.


Jeg synes vores hold til den kommende sæson ser spændende ud. De nye spillere, der er startet op, gør det godt og viser, at der er stort potentiale i dem. De ældre knokler bare videre, hvor vi sluttede sidste sæson. Så der er et rigtig godt match i truppen

Sportschef Kedde Jensen


Derudover har klubben oplyst, at der er indgået nye aftaler med Kevin Wonsild, Mads Overgaard, Magnus Taulbjerg, Jacob Skov og Martin Frandsen.

Den 17-årige målmand Marius Nørtoft, der er født og opvokset i Give, stiller i år op for HK Give Fremad efter at havespillet for kluben som Grindsted IF, Billund, HC Midtjylland og HC Elbflorenz, Dresden Tyskland.Foto: HK Give Fremad

Det giver efter en hurtig optælling et facit på 12 spillere i truppen, men der arbejdes naturligvis videre både internt og eksternt med at få sat yderligere navne på truplisten.

Holdleder Rasmus Mikkelsen har også nikket ja tak til en ny runde som holdets uundværlige alt-umulig-mand. Også en vigtig brik at få den inkarnede HK Give Fremadmand på plads i truppen omkring holdet!

Annonce

Sportschef: Et godt match i truppen

Selvom arbejdet med at sammensætte truppen ikke er slut er sportschef Kedde Jensen ikke bleg for at spille ud med en vis optimisme op til den nye sæson.

- Jeg synes vores hold til den kommende sæson ser spændende ud. De nye spillere, der er startet op, gør det godt og viser, at der er stort potentiale i dem. De ældre knokler bare videre, hvor de sluttede sidste sæson. Så der er et rigtig godt match i truppen, siger Kedde Jensen, der er helt sikker på, at man kan forbedre sidste års placering som nummer 9 i rækken, og hvor man måtte slås for at holde sig væk fra nedrykning.

HK Give Fremads sportschef Kedde Jensen er godt tilfreds med 2. divisionstruppen, som han karakteresiterer som et godt match mellem unge og mere rutinerede spillere.Foto: Jim Hoff

- Jeg er overbevist om,  at vi kan gør det noget bedre end sidste sæson. Vi har fået en meget spændende trup, der som sagt er meget ihærdige i træningslokalet og et meget spændende trænerteam. Storfavoritter i rækken er helt klart Odder, Fåborg, Rækker Mølle, AGF og GOG 2, lyder vurderingen fra Kedde Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Genforeningsfest i Riis Bakker

Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Klubben for enlige tilflyttere trives

Annonce