Annonce
Give Avis

Rutineret byrådspolitiker: Ideologier står desværre tit i vejen for den sunde fornuft

56-årige Torben Elsig har ene mand kæmpet for Radikale Venstres politiske interesser i byrådet i Vejle i 12 år. De sidste fire år har han siddet som formand for Børne- og Familieudvalget. Foto: Jørn Alsted
Torben Elsig har som en anden enmandshær kæmpet i 12 år og stået på mål for De Radikales værdier i byrådet i Vejle. Han har ageret som politisk central midtbanespiller mellem rød og blå blok, og de sidste fire år har han siddet på posten som formand for Børne- og Familieområdet.

GADBJERG: Når 56-årige Torben Elsig den 16. november stiller op til kommunalvalget, er det både med ønsket om, at han får en politisk kollega ved sin side som sparringspartner og med et ønske om et bredt konstitueret byråd.

Dels har han ene mand skulle holde den radikale fane højt i byrådet i 12 år, og dels ser Torben Elsig tilbage på de sidste fire år i byrådet som han ikke tøver med at kalde for 'en periode med manglende ordentlighed fra enkelte politikere'.

- Det har føget med politiske beskyldninger hen over bordet, og når man kommer helt derud, hvor man mener, man skal politianmelde en borgmester, og når man fyrer ansatte på seniorområdet offentligt i aviserne, så siger jeg altså bare 'nej tak'. Sådan agerer man så absolut ikke politisk i min verden. Det er total mangel på ordentlighed, konstaterer Torben Elsig.

Annonce

Leif Mikkelsen tændte den politiske ild

Den erfarne politiker fik allerede i en ung alder smag for at tage ansvar og for at stille op til diverse elevråd, råd og foreninger. Som 17-årig blev han valgt ind i et udvalg i DDGU (i dag hedder det DGI) på Falster, og det lagde kimen til et 23 år langt karriereforløb som journalist og redaktør i DGI.

- Tro det eller ej, så var jeg faktisk også ansat i en periode som landbrugsjournalist på Fyn. Det var dog qua mit virke som redaktør i DGI, at jeg snuste til de politiske mekanismer. Jeg kom rigtig tæt på de politiske processer i forbindelse med Folkeoplysningsloven i 1990, hvor daværende DGI-chef og venstrepolitiker Leif Mikkelsen sørgede for, at der var højt til loftet. Det vakte min politiske sult, og her lærte jeg meget om at agere i det politiske landskab, siger Torben Elsig, der efterfølgende arbejdede som redaktør for fagbladet Efterskolen.

Da han slog sig ned i Gadbjerg, kom han hurtigt i skolebestyrelsen, hvor han sad i 11 år, og han var også medinitiativtager til børnehuset Labyrinten i byen.

Annonce

Administrerer 2 milliarder og 4000 ansatte

I dag er han selvstændig med Magasinhuset, der begiver sig af med produktion af fagblade, kundeblade, profilaviser og magasiner.

- Det politiske fylder meget nu, ikke mindst efter at jeg er blevet formand for Børne- og Familieudvalget. At jeg er selvstændig, giver mig stor fleksibilitet, så jeg kan udfylde mit politiske virke med rigtig god samvittighed, og mange gange er det her altså et fuldtidsjob. Tænk på, at jeg sidder med et budget på to millarder kroner og har medansvar for 4000 ansatte. Det er altså et stort område, der kræver meget tid. Det er også et område, hvor de varme hænder er beskæftiget, så det giver en del klagesager eksempelvis på området med rengøring, hvor vi modtager 10-30 klager hver uge, fortæller Torben Elsig.

Han sidder som formand i BF-udvalget som den eneste politiker fra De Radikale, hvor han skal finde fodslag med tre socialdemokrater, tre venstrefolk og en enkelt politiker fra SF.

- Jeg gør en dyd ud af, at vi træffer alle beslutninger i enighed. Det giver anledning til masser af diskussioner og kompromisser. Men via gode dialoger, kan man nå langt, og det mener jeg generelt passer i alle politiske sammenhænge, pointerer Elsig.

Det, at han er den eneste radikale sherif i byen, betyder, at han sidder med  ved alle forhandlinger. Her kan han konstatere to ting: Nemlig at de politiske beslutningsprocesser tager lang tid, og at ideologier ret tit står i vejen for fornuften.

- Som eksempel kan nævnes tanken om udlicitering af kommunale opgaver til private. Som udgangspunkt er det ok, men hvis man løber ind i problemer med, at de private udbydere tænker mere på bundlinjen end serviceniveauet, så er det altså ikke altid lige smart for borgerne, siger Torben Elsig med henvisning til de mange klagesager på rengøringsområdet.

Annonce

Skal i tæt dialog med borgerne omkring Elkjærskolens skæbne

Han har som mange andre også noteret sig problematikkerne omkring de faldende elevtal på Firkløverskolens Elkjærafdeling i Grønbjerg/Langelund, og han var selv langt fremme på banen, da man i 2018 fik løst det manglende pladsproblem i Skibet og Mølholms specialafdelinger ved at sende specialklasselever til Grønbjerg, der også dengang var ramt af faldende elevtal.

- Jeg ved godt, at man nogle steder har indført en politik med, at hvis en skole når under 100 elever, så lukker man den. Jeg kan godt se, at Elkjærskolen er truet, men jeg mener ikke, at man bare skal gå ind og lukke skoler ud fra en matematisk formel. Vi skal i dialog med borgerne i lokalområdet og få en snak med dem om deres ønsker og om, hvordan vi udvikler skolen. For kigger vi os omkring i Vejle Kommune, er der jo en del mindre skoler, der ligger under 100 elever, så her ville mange blive meget nervøse, hvis vi indførte en bundgrænse for elevtallet, lyder pointen fra den radikale Børne- og Familieudvalgsformand.

Han kender også godt til problematikkerne omkring buskørslen i området. Og her er man så også ramt af kampen mellem ideologierne (læs: jura og indgåede aftaler) og den sunde fornuft.

- Jeg forstår borgernes frustrationer omkring busserne, men det er meget kompleks stof det her. Der er masser af jura, og økonomi, i det her, og det er en sag, som vi skal løse i samarbejde med Teknisk Udvalg, fordi løsningen på det her ligger i spændingsfeltet mellem vores to udvalg, forklarer Torben Elsig.

Annonce

- De ansatte i vores system gør deres bedste

Det er klart, at når man sidder for bordenden i et udvalg som Børne- og Familieudvalget, at man ofte vil være skydeskive. Det handler om folks børn, og når børn/familier kommer i klemme på den ene eller anden måde, så er det jo alvorligt.

Når man kommer helt derud, hvor man mener, man skal politianmelde en borgmester, og når man fyrer ansatte på seniorområdet offentligt i aviserne, så siger jeg altså bare 'nej tak

Torben Elsig, formand for Børne- og Familieudvalget for De Radikale

- Vi følger altid den til enhver tid gældende lovgivning, og man skal huske på, at uanset hvor mærkelig en sag kan se ud, så er intet sort/hvidt. Igen er det min arbejdsgang at søge dialog og forståelse mellem borgerne og forvaltningen. Det handler om sammen at løse problemer og udfordringer og om at skabe gensidig forståelse. Med den tilgang kan vi løse mange problemer, og jeg ved, at alle i vores system gør sit allerbedste. Der bliver leveret et stykke professionelt arbejde af vores 4000 ansatte, understreger Torben Elsig.

Annonce

Kæmper både bredt og lokalt

Han har gennem sine 12 år i lokalpolitik ligget på 800-1300 personlige stemmer, hvilket han ser som flot som opstiller for et relativt lille parti. Han høster sin stemmer overalt i kommunen, men ikke mindst i lokalområdet omkring Gadbjerg, Jelling, Givskud og Give ligger der mange stemmer.

- I Gadbjerg henter jeg cirka 40 procent af mine stemmer, og det er også vigtigt, at jeg har fokus på lokalpolitik og er med til at bære lokale synspunkter ind i byrådet. Men sognerådspolitiker, det bliver jeg aldrig, jeg arbejder for hele kommunens bedste. Selvfølgelig skal vi også lytte til lokale ildsjæle. Her er Give er jo et godt eksempel på, hvordan et stort lokalt engagement er med til at skabe relationer til alle partier i byrådet, og dermed er man lykkedes med at få bevilget penge til nye moderne idrætsfaciliteter til byen.

Annonce

Rød eller blå? Nej, magenta med et grønt skær

Apropos Give så ser Torben Elsig debatten om campingpladsen som for alt for uafklaret.

- Skal campingpladsen lukkes ned? Skal vi fortsatte drive den i kommunalt regi? Skal der udstykkes jord, når fodbold engang (sandsynligvis) flytter op til det kommende idrætscenter ved Søndermarkshallen? Eller skal de nuværende forpagtere gives mulighed for at købe campingpladsen og noget ekstra jord, så de kan udvide? Nu må vi altså se at få taget stilling til de her ting, så folkene på campingpladsen kan find eud af, hvilken vej de skal gå.

Nu skal han jo dagligt manøvrere politisk mellem rød og blå blok, og hvis man spørger Torben Elsig, hvilken farve han selv har, svarer han prompte og med glimt i øjet.

- Man har kaldt mig ræverød og mørkeblå, men jeg vil sige: Magenta. Og nok også grøn, for jeg har kæmpet hårdt for, at Vejle Kommune er kommet ind i klimakampen og nu står på mål for FNs klimamål. Så nogle gange nytter det at være vedholdende.

Han mener for øvrigt ikke, at partiets knap så flatterende sager på landsplan kommer til at påvirke  hans chancer negativt i forhold til at genvinde sit mandat.

- Landsdækkende målinger viser faktisk at tallene er lidt bedre her i 2021 end i ved KV 17, så hvis de tal holder, så er vi faktisk tæt på, at vi kan få to mand ind i byrådet i Vejle - og det ville bare være fantastisk med en sparringspartner fra samme politiske hold efter 12 år som ene mand på det magentafarvede hold, konstaterer Elsig med et skævt smil.





Annonce
Annonce
Give Avis

Godt gået: Julie gør rent bord og vinder dette åre Baltic Cup

Annonce
Annonce
Give Avis

Arrangør aflyser med få dages varsel: Corona sætter en stopper for julemarked

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Manglende togafgang skabte stor ståhej: Nu kan pendlere snart stige på populære afgange igen

Give Avis

Slut efter fem fremragende år: Det er med stor stolthed og taknemmelighed 'B' takker af som træner i Give

Give Avis

Tilbage til den kreative legeplads: Peter og Ole vil lave Danmarks bedste mikropølsemageri

Erhverv

Købmands farvel truede dagligvarebutiks fremtid - nu er den pludselig reddet

Give Avis

Kollemorten lægger natur til dette års Julemærkemarch

Give Avis

Billund Kommune på smalkost? Har ikke råd eller lyst til at betale for en kagemand til Filskov Friskole

Give Avis

Sangcafé i Vonge Kirke

Give Avis

Aflyst: Julemarked på Tinnetgaard

Give Avis

Så kan lokale firmaer og butikker godt finde fodboldskoene frem

Give Avis

Coronarestriktioner rammer egnens kirker

Give Avis

Så er det officielt: Julen er kommet til Give

Give Avis

'De Gule Veste" fik deres ja: Jørgen skulle have brugt  cykelstien i 5. klasse - 50 år senere kan han komme til at gå på den med sin rollator

Give Avis

Sort fredag med fint flow og god stemning

Give Avis

Det er dansk, det er drønhyggeligt: Danmarks største havefest har programmet klar

Give Avis

Give melder klar: Black Friday er tilbage i stor stil

Give Avis

Give Handel og Erhverv er igen klar med en sand gaveregn over Give: Hvad med 10.000 ekstra til julebudgettet?

Give Avis

Det handler om den gode investering og tæt venskab: Lokal ejendomsmægler går ind i guldsmedebranchen

Give Avis

Give gør klar til modstandskamp: Transportminister afviser blankt at lave til- og frakørsel ved Give syd

Give Avis

Et år der bare bliver bedre og bedre: Givskud Zoo er igen Årets Dyrepark

Give Avis

Ingen nåde i Thyregod omkring DFs fald: Thulesen Dahl har for lidt røv i bukserne

Give Avis

Efter salg til Stofa: Give Fællesantenne klar med i omegnen af 1,5 millioner kroner til det lokale foreningsliv

Annonce