Annonce
Give Avis

Ryttere fra hele Jylland til finalestævne i TREC med Give Egnens Rytterforening som værter

Stævnets smukkeste ekvipage blev kåret ved TREC-finalestævnet i Give, og det blev Rikke ter Bogt på ponyen Touwelands Monica, der løb med hæderen. Foto: Laila Stausbøll
Give Egnens Rytteforening lagde i weekenden for andet år i træk faciliteter til Dansk Rideforbunds finalestævne i disciplinen TREC
Annonce

GIVE: I weekenden afviklede Give Egnens Rytterforening (GERF) et finalestævne i disciplinen TREC, og stævnet foregik indendørs i klubbens ridehal. Rytterne skulle passere forskellige forhindringer som eksempelvis ride over bro, ride gennem låge, ride ottetal med een hånd, springe træstamme, labyrint, m.m.

- Det er andet år i træk at Dansk Rideforbund har bedt klubben om at arrangere finalen for rytterne i Vestdanmark, og dette år var der flere deltagere end sidste år. Hele 32 starter i 3 forskellige klasser blev det til, og rytterne kom fra hele Jylland, fortæller Laila Stausbøll fra bestyrelsen i GERF.

Rytterne havde kvalificeret sig til deltagelsen gennem seks stævner i vinterhalvåret, og såvel ryttere som heste mødte en smukt pyntet bane i rideklubben i Give. Dette år var der udsmykket i stilen "Winter Wonderland", så der var sne, iskrystaller, og vinterstemning, selvom termometret sagde +9 grader og der var høj solskin hele dagen.

- Der var sandelig noget at se på for heste og ryttere, men også for tilskuere, som kunne følge med i konkurrencerne fra sidelinjen. Det var en svær bane, og kun få ryttere klarede at passere alle forhindringer uden fejl, siger Laila Stausbøll

Udover konkurrencerne i de tre afviklede klasser blev stævnets smukkeste ekvipage også kåret, og det blev Rikke ter Bogt på ponyen Touwelands Monica, som fik den flotte roset med hjem til Bedsted i Sønderjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Nyt fra Lægehuset i Give

Annonce