Annonce
Give Avis

Så er der fest i gaden: Høstfesten i Vonge er tilbage

Coronaspøgelset bliver godt og grundigt manet væk, når Vonge fra den 5. til og med den 11. september igen kaster sig ud i den traditionsrige høstfest. Arkivfoto: Jim Hoff
Coronaspøgelset bliver godt og grundigt manet væk, når Vonge fra den 5. til og med den 11. september igen kaster sig ud i den traditionsrige høstfest, som kommer til at indeholde alle de klassiske og velkendte aktiviteter, vi kender.

VONGE: I takt med procentdelen af coronavaccinerede stiger kan Danmark gradvist åbne mere og mere op, og det er de ret glade for i Vonge, hvor der i aktivitetskalenderen igen er blevet plads til byens altid festlige årlige højdepunkt, høstfesten.

Festen kører fra den 5. til den 11. september med fire dage med forskellige aktiviteter for borgere i alle aldre - og selvfølgelig er der også et par aftner, hvor det rigtigt skal fejres, at de sidste rundballer er trillet i hus.

Søndag den 5. september lægges der ud med kondiquiz med efterfølgende bagekonkurrence.

Annonce

- Her inviteres borgerne ud på en gåtur i selve byen, hvor man skal svare på specifikke spørgsmål om byen. Når vi så kommer hjem fra turen, er der forhåbentlig mulighed for at smage alle de lækre kager, der er med i den bagekonkurrence, der også kører denne dag, fortæller Didde Lundfold, der er en af tovholderne i høstfestudvalget.

Reklamebanko og Vongedyst

Torsdag den 9. september lægger Vonge-hallen rammer til det store reklamebanko, som altid trækker massevis af folk af huse, og fredag den 10.9 kommer der for alvor liv i kludene på festpladsen ved hallen.

Her skal den store Vonge-dyst afvikles, hvor borgerne på forskellige hold kæmper indbyrdes i en lang række sjove, skæve og alternative discipliner som eksempelvis gummistøvlekast.

- I år bliver holdene dannet ud fra andre kriterier end i 2019. Der lægges i år op til, at man danne venskabsgrupper, hvor der dog stadigvæk er krav om at visse kriterier skal opfyldes. Der skal være en ung og en gammel, der skal være en med briller, en med skæg osv. på holdet - og det afvikles selvfølgelig i coronavenlig stil, pointerer Didde Lundfold.

Jeg er sikker på, at mange mennesker higer efter at komme ud og have det sjovt sammen efter snart halvandet års social tørke

Didde Lundfold, formand for høstudvalget

Samme aften er der også livemusik på pladsen, ligesom man kan deltage i den store rafle-konkurrence, hvor det gælder om at lyve sig til succes. På pladsen vil man også kunne frekventere en pølsevogn og baren er også åben, så ingen behøver gå tørstige eller sultne hjem.

Lørdag venter der en heldagsforestilling på Vongefolket med morgenkaffe til at starte dagen op på, mens der om aftenen inviteres til stor høstfest i hallen med live musik med bandet "Drengene".

Annonce

Nyhed - nu med stand up

Derudover kan man denne dag se hvad byens borgere har fundet på af spilopper og narrestreger til optoget. Festpladsen er åben frem til klokken 16.00 med hoppeborge til børnene og mulighed for at købe lækker mad. Der er fugleskydningskonkurrence, borddækningskonkurrence, og som et helt nyt tiltag til høstfesten, har man hyret stand-upperen Karsten Green for, der nok skal sørge for, at der kommer gang i de store rungende latterbrøl, når han går på scenen klokken 21.00.

- Endelig kan vi invitere ind til høstfest igen. Vi glæder os rigtig meget og håber på stor opbakning. Jeg er sikker på, at mange mennesker higer efter at komme ud og have det sjovt sammen, og efter snart halvandet års social tørke, håber vi på at kunne tiltrække et stort publikum, siger Didde Lundfold og tilføjer:

- Vi håber også meget på, at byens nye borgere vil kigge om til høstfesten. Det er en fin måde at lære folk at kende på, og så ser vi også rigtig gerne mange af vores ældre medborgere kigge forbi til de forskellige aktiviteter. Og så har vi jo husket at bestille flot sensommervejr, så det bliver bare kanonhyggeligt.

Helt uden coronaskygger bliver festen dog ikke, for man skal huske at vise gyldigt cortonapas til reklamebanke og festen lørdag aften.

Annonce
Annonce
Give Avis

Rørbæk Marchen i skarp konkurrence med kronprinsen

Annonce
Annonce
Give Avis

Amerikaner og bornholmere svinger floorball-staven over Give og uddeler knaldhårde smileys

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Håndboldklubbens gode støtter og venner fra Erhvervsklubben er kommet fornuftigt ud af coronakrisen

Give Avis

Totalt misvisende: Uskarpe Give tabte 3-0 til EfB i en kamp, man burde have vundet

Give Avis

Lokal erhvervsdrivende med klar opfordring: Skal vi have et fedt nyt idrætscenter, så er det nu byen skal vise sammenhold

Give Avis

Åbent vælgermøde i Grønbjerg: Borgerne er meget bekymrede for deres skole

Give Avis

Julie Stenmann Christensen suveræn dansk mester

Give Avis

Tekniske fejl og afbrændere blev dyrt for Give, der løb ind i et nederlag på 33-30 i Hørning

Give Avis

Give Håndboldklub er endelig fuld af numre igen

Give Avis

Hvad gør man når man er rygopereret og helt ny i byen? Man går da til fodbold - bogstaveligt talt

Give Avis

Her skal maden kunne mere end at fylde maven: Sådan anmelder Marius, Ellie og de andre børnehavebørn tre forskellige slags sild

Give Avis

88 dystede i Give Golfklubs Danbolig parturnering

Give Avis

Formand om sæsonens første hjemmekamp: Vi glæder os helt vildt og laver et brag af en håndboldfest med gratis adgang

Give Avis

Nye arbejdsgange angående foromtaler i Give Avis

Give Avis

For Eva og Tommy handler kroket om livskvalitet - som så lige er blevet toppet med DM guld

Give Avis

Skæve åbningstider hjælper Jette med at holde balance mellem familieliv og det gode butiksliv

Give Avis

Nej til seks millioner til GISK: Stofa vil kun købe Gives fællesantenneanlæg på egne præmisser

Give Avis

Give hentede uafgjort mod tophold efter en afvekslende og flot kamp med skiftende føringer til de to hold

Give Avis

Genåbning på Kastaniehaven: Efter halvandet år som leder fik Carina Skærlund sin første festdag

Give Avis

Give-familien vandt igen titlen som Årets Købmand: Nu hedder halvdelen af prismodtagerne Eskildsen til efternavn

Give Avis

Se videoen: Stolt og bevæget dobbelt ol-guldvinder modtog folkets hyldest i den sprøde efterårsregn

Give Avis

Se billederne: Seje børn trodsede regnen og gav Give endnu en flot cykelfest

Give Avis

Ungt lokalt cykeltalent i kæmpedilemma: I svær klemme mellem sin sport og uddannelse

Annonce