Annonce
Give Avis

Så lykkedes det: De to håndboldildsjæle Emma og Olivia har skaffet Lykkeliga til Give

Lykkeliga kommer til Give takket være Olivia Andreasen og Emma Strandgaard Laursen, der bliver Give Håndboldklubs tovholdere på det glimrende håndboldprojekt. Foto: Jim Hoff
Emma Strandgaard Laursen og Olivia Andreasen har begge en bred pædagogisk og håndboldmæssig baggrund, og netop de to lokale ildsjæle kommer til at stå i spidsen for Give Håndboldklubs nyeste tilbud, Lykkeliga.

GIVE: Onsdag den 13. oktober inviterer Give Håndboldklub til informationsmøde om klubbens nyeste tiltag, Lykkeliga. Et koncept, der henvender sig til børn i 4-16-års alderen med fysiske og psykiske funktionsnedsætninger.

Lykkeligaen blev etableret i foråret 2017 af den tidligere danske landsholdsspiller, Rikke Nielsen, og i dag har Lykkeliga mere end 1200 spillere fordelt på godt 70 klubber.

Såvel Olivia Andreasen som Emma Strandgaard Laursen har længe været hooked på at få konceptet integreret i Give Håndboldklub, og efter en god dialog med både håndboldbestyrelsen og Rikke Nielsen er vejen banet for det glimrende håndboldkoncept.

Annonce

Det her viser så godt, at vi også er en breddeklub

- Det er en rigtig fin gren for os at få ind i klubben. Vi vil rigtig gerne signalere, at vi er klub for alle og med Lykkeliga-tiltaget får vi i høj grad vist netop dette. Jeg har altid syntes at Rikke Nielsens Lykkeliga-koncept er rigtig godt, og jeg glæder mig til, at vi får det op at stå her i Give Håndboldklub, siger klubbens formand Henrik Henriksen.

Han sender i den forbindelse et stort skulderkap til Emma Strandgaard Laursen og Olivia Andresen for at tage initiativ og ansvar i forhold til at stå i spidsen for Lykkeliga i Give.

- De er to dygtige repræsentanter og tovholdere på det her projekt, og jeg er sikker på, at de nok skal få det her op at køre. Naturligvis skal de have nogle hjælpere, men de har begge et stort netværk i håndboldverdenen, så det skal de nok lykkes med. Vi glæder os virkelig meget her i klubben over, at blive en del af Lykkelige og er meget fortrøstningsfulde i forhold til, at det bliver en succes.

Annonce

Håndboldpiger med pædagogisk flair

Olivia Andreasen er lærerstuderende, men arbejder i år som specialpædagogisk konsulent i skoleregi, og Emma Strandgaard Laursen har fire års erfaring indenfor specialskole- og bostedsverdenen.

Det er en rigtig fin gren for os at få ind i klubben. Vi vil rigtig gerne signalere, at vi er klub for alle og med Lykkeliga-tiltaget får vi i høj grad vist netop dette

Henrik Henriksen, formand Give Håndboldklub

De har også begge to en rigtig solid baggrund i håndboldverdenen, hvor de begge har været spillere og de seneste år fungeret som trænere i Give Håndboldklub.

- Vi brænder begge to for det her projekt og har ønsket at få Lykkeliga i gang i Give i længere tid. Vi mener bestemt, at der her i området er behov for et koncept, der tilbyder de børn, der ikke passer ind i de traditionelle håndboldklubber, et sted at være, og vi glæder os rigtig meget til at komme i gang lyder det enstemmigt fra de to håndboldpiger med de fine pædagogiske kvaliteter.

Annonce

Ligger under eliteafdelingen

Og i gang kommer det hele onsdag den 13. oktober klokken 17.30 i Ikærhallen, hvor Give Håndboldklub i samarbejde med Rikke Nielsen inviterer bredt ind til alle interesserede til et informationsmøde, hvor Rikke Nielsen og Emma og Olivia vil fortælle om konceptet.

- Vi har i forvejen været i gang med at kontakte relevante institutioner og skoler, eksempelvis Skovagerskolen i Jelling og Elkjærskolen i Grønbjerg, der har en specialeklasseafdeling. Derudover har vi andre muligheder, som vi skal have gang i. Og så er vi vildt glade for, at klubben bakker op om det her projekt. Vi er jo kommet ind under Eliteafdelingen, fordi man her har ressourcerne til at tage sig godt af os. Breddeafdelingen har rigeligt at se til i forvejen, og vi synes da også, at det sender et flot signal, at klubben gør os til en del af deres eliteafdeling, siger Emma og Olivia.

Annonce

Drømmer om 20-30 spillere

Det er målet, at man kan få gang i omkring 10 spillere her i indledningen, og dette tal må så over tid gerne vokse til 20-30 stykker.

- Vi er meget spændte på det her og håber virkelig, at der dukker nogle børn og forældre op, så vi kan komme i gang. Det med forældreopbakningen er meget vigtig for denne målgruppe, og der er også fort vores side lagt op til, at forældrene generelt er tilstede under træningen, siger Olivia og Emma.

Rikke Nielsen, der selv har et barn, der er med på et Lykkeligahold, er glad for, at der nu åbner en 'filial' af hendes hjertebarn i Give.

- Jeg elsker bare, at man også i Give vil med i vores idealistiske fællesskab. Vi glæder os rigtig meget til at byde Give Håndboldklub og Emma og Olivia velkommen her i Lykkeligaen, udtaler Rikke Nielsen.

Har man spørgsmål, eller er man i tvivl om noget, kan man kontakte Emma Strandgaard Lauersen på 28 44 06 91 eller Olivia Andreasen på 27 89 03 08.






Annonce
Annonce
Give Avis

Tung lidelseshistorie med happy ending: Efter flere års skadeshelvede kunne Sebastian endelig løfte DM-trofæet

Annonce
Annonce
Give Avis

Normeret til 240 elever, men ender snart på 40: Elevtallet er raslet ned på en af kommunens mest moderne skoler

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Farvel til afholdt salgschef: For Søren vil Give altid være hjerteblod

Give Avis

Læserbrev. Der er stor forskel på et rødt eller blåt flertal i Vejle Byråd efter kommunalvalget den 16. november.

Give Avis

Mindeord over Hanne Kathrine Fomsgaard Andreasen/Hanne Hansen/Foms.

Give Avis

Det handler ikke om lynkure og fitness: Det handler om permanente livsstilsændringer og 95 procent sidder mellem ørerne

Give Avis

Uskarpe Give med nyt nederlag på udebane: Tabte 29-24 til Fredericia Håndboldklubs 2. hold

Give Avis

Normeret til 240 elever men har kun 65: En af kommunens nyeste skoler mister elever i en grad så lokalsamfundet frygter total nedsmeltning

Give Avis

Efter tre et halvt års mareridt med hjernerystelse: Nu vil Sandra hjælpe kræftramte

Give Avis

Livslang slidgigt og hypermobilitet: Karin har fået ødelagt sit liv af læger, der ikke taler sammen

Give Avis

Mindeord over Kirstein Mølgaard

Give Avis

Forretningsudvalg er blevet til bestyrelse: Udviklingsrådet er skrumpet fra ni til fem deltagere

Give Avis

Så lykkedes det: De to håndboldildsjæle Emma og Olivia har skaffet Lykkeliga til Give

Give Avis

Suzette helt overvældet: Utrolig flot comeback til modeshowet

Give Avis

Frustreret Givetræner følte sig decideret bortdømt i 5-2 nederlag til topholdet efter 2-0 føring

Give Avis

Aldrig har der været så mange til udviklingsrådets årsmøde: Kæmpestor interesse for det nye sygehusprojekt

Give Avis

Svend nærmest svømmer i udmærkelser og hædersbevisninger

Give Avis

GNRs næstformand: Nu er det nok definitivt slut med Give Nærradio

Give Avis

Hjem til Aarhus: Svømmeklubben sagde farvel til livredder, instruktør og innovativ formand

Give Avis

Høgen fra Hedegård slog til på toppen af Vejles Alpe D’Huez - og brækkede den ene vinge

Give Avis

Håndboldklubbens gode støtter og venner fra Erhvervsklubben er kommet fornuftigt ud af coronakrisen

Give Avis

Rørbæk Marchen i skarp konkurrence med kronprinsen

Give Avis

Motionsugen: Nu skal du da ud og løbe forhindringsløb med din bedste firbenede ven

Annonce