Annonce
Give Avis

Skolepokalen: Pigerne gik videre, drengene røg ud

Firkløverskolens drenge fik hul på bylden mod Vejle Midtbyskole med en 6-0 sejr, men efter to indldende nederlag var det ikke nok i forhold til at gå videre fra puljen. Foto: Jim Hoff
Firkløverskolen stillede med et hold både i pige- og drengerækken, da der i fredags blev afholdt stort skolefodboldstævne på Give Stadion undet det nye koncept, Skolepokalen. Drengene havde en klassisk stolpe-ud dag, mens det var lige omvendt hos pigerne.
Annonce

GIVE: Efter at DBU har overtaget skolefodboldturneringen fra EkstraBladet her i 2019, er der kommet en helt ny struktur med indledende runder landet over, hvor kampene blev afviklet ved stævner med flere deltagende skoler.

Fredag den 6. september lagde Give Stadion baner stævne til de indledende kampe med Firkløverksolen som vært. Her var drengene røget i pulje med Kirkebakkeskolen, Vejle Midtbyskole og Søndermarksskolen, Vejle, mens piger skulle dyste mod Kirkebakkeskolen og Søndermarkskolen, Vejle.

Nr. 1 fra drengepuljen røg videre til næste runder,mens hele to hold fra pigerækken fik videre adgang.

- Jeg synes godt nok, vi er kommet i nogle ret vilde puljer. Det svar vel til, hvis Danmark under VM kom i pulje med Brasilien, Argentina og Tyskland, lød det med vanlig dæmpet optimisme fra lærer/træner Kim Waldemarsen inden kampene på Give Stadion.

Vanen tro var der masser af opbakning på tribunen fra ikke mindst Firkløverskolens elever, der formåede at skabe en rigtig fodboldfest med både intelligente og motiverende tilråb og slagsange, som ville gøre sig selv i den bedste engelske række.

Annonce

Waldemarsen: Pigerne spillede over evne

De lokale drenge fra Give og omegn havde bare en af de dage, hvor bolden ikke ville ind. Holdet tabte de to første kampe mod Kirkebakkeskolen og Søndermarkskolen, begge med stramme 1-0, inden de endelig fik hul på bylden og lammetævede Vejle Midtbyskole med 6-0.

- Rigtig fin sejr, og dejligt at se drengene få scoret nogle mål. Det havde vi ikke held med i de to første kampe Men løbet var desværre kørt, så vi kom ikke videre, fortælle Kim Waldemarsen.

Til gengæld havde pigerne mere held i sprøjten De kunne via en imponerende 9-0 sejr over Søndermarkskolen, Vejle og 1-1 mod Kirkebakkeskolen sikre sig 1. pladsen i puljen og dermed adgang til næste runde.

- Vores piger kom flot videre, ikke mindst fordi de spillede over evne. Flere af pigerne spiller slet ikke fodbold, men de ramte bare dagen. Jeg tror, de får det svært fremadrettet i turneringen, lød det nøgternt og lettet skeptisk fra Kim Waldemarsen efter kampene.

Bonusinfo: Kampene blev afviklet med en spilletid på blot 2 x 15 minutter pr. kamp. derfor intet problem for spillerne at spille både to og tre kampe.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Thyregod Badeland åbner den 15. juni

Give Avis

Sådan åbner hallerne i Give

Annonce