Annonce
Give Avis

Sløjfede gravsten i Ringive Sogn: Skal de destrueres, afhentes eller omplaceres?

På Ringive Sogns tre kirkegårde er der en del gamle og sløjfede gravsten. Disse bliver det nu muligt for familien at enten afhente eller bestille plads til på en af kirkegårdene. Foto: Ringive Sogn
Uafhentede gravsten fra sløjfede gravsteder på kirkegårdene i Lindeballe, Ringive og Langelund vil for fremtiden blive destrueret, og de gamle gravsten, der allerede står på kirkegårdene, vil blive fjernet.

RINGIVE SOGN: På pastoratets tre kirkegårde i Lindeballe, Ringive og Langelund står der rigtig mange gamle gravsten. Og der trænger til at blive ryddet op i samlingen.

Derfor lægger man nu op til i Ringive Sogn, at de gamle gravsten på de tre kirkegårde fjernes. Og dermed opstår også muligheden for eksempelvis familien for en bevarelse af de udgåede gravsten.

Det er i dag således, at når en kiste eller urne kommer i jorden, så er gravstedet fredet i en årrække, hvor gravstedet passes - for det meste af kirkernes gravere. Når fredningsperioden er udløbet, kan gravstedet forlænges. Gøres dette ikke, sløjfes gravstedet, oplyser Ringive Sogn på sognets hjemmeside.

Annonce

Her kan man ydermere læse, at når gravstedet sløjfes, så har familien mulighed for at afhente stenen. Afhentes den ikke, tilfalder den kirken.

Her er det kutyme, at man på de fleste kirkegård knuser disse sten umiddelbart efter, men i Ringive Sogn har man i en årrække i stedet placeret de sløjfede gravsten forskellige steder på de respektive kirkegårde.

Omkostningstungt at knuse sløjfede uafhentede gravsten

Så vidt så godt, men der er altså et aber dabei. Og det handler om økonomi. Der er nemlig store omkostninger forbundet med praksis med at knuse stenene. Derfor vil stenene fra sløjfede gravsteder, der ikke afhentes, for fremtiden blive destrueret, og de gamle gravsten, der allerede står på kirkegårdene, vil blive fjernet, oplyses det på Ringive Sogns hjemmeside.

Fakta om gravsteder

Når et gravsted nedlægges tilbagefalder det til kirkegården. Det betyder, at gravstedet kan anvendes til begravelse eller til andre formål. Gravstenen er familiens ejendom. Familien skal derfor beslutte hvad der skal ske med gravstenen.

Fredningstiden er mindst 20 år for et kistegravsted og mindst 10 år for et urnegravsted. Formålet med fredningstiden er, at gravstedet skal stå urørt i så lang tid, at kiste, urne og ligrester er nedbrudt og forgået i jorden.

Nu er det ikke sådan, at stenen automatisk ryger ud til højre. Her kommer Give-Egnens Museum nemlig på banen. Gode folk herfra vil nemlig være med til at vurdere, om der er bevaringsværdige sten blandt de sløjfede og uafhentede sten.

Og disse vil naturligvis ikke blive destrueret, men forblive på kirkegårdene.
Som en ekstra finservice til borgerne vil alle sten vil blive fotograferet, inden de fjernes, og  billederne vil blive tilgængelige på Ringive Sogns hjemmeside. Langt de fleste sten er allerede tilgængelige på www.dk-gravsten.dk/

Annonce

Tilbyder familien at stenen kan blive på kirkegården

Kigger vi helt praktisk på slaggangen i Ringive Sogn, vil det være således, at det i første omgang vil være de gamle gravsten på Langelund Kirkegård, der vil blive fjernet.
Her har menighedsrådet imidlertid besluttet at give den enkelte familie mulighed for at få sine udgåede gravsten bevaret på kirkegården.

- Vi tilbyder, at stenen bliver renset, her skal i parentes bemærket familien selv sørge for, at den er læsbar. Stenen vil blive flyttet til et passende sted på kirkegården og den bliver efterfølgende passet i en 10-års periode for 2750 kr.

Skulle gravstenen have en størrelse eller form, der vil kræve ekstra sikring for at leve op til arbejdstilsynets krav, vil det komme som en ekstra engangsudgift.

Ønsker man at vide mere om de sløjede gravsten og hvilke muligheder man har, skal man blot kontakte graver Torben Lunde, 2127 2360, senest 15. februar 2022.

Samme procedure for fjernelse af gravsten som ovenfor skitseret vil senere følge på Ringive og Lindeballe Kirkegårde.

Annonce
Give Avis

Helt surrealistisk: Give Fremad har mistet 17 spillere i vinterpausen

Annonce
Give Avis

Når musikken healer: Christine og Perry sender deres kærlighed til deres afdøde søn gennem musikken

Annonce
Give Avis

8000 kvadratmeter cannabisfabrik skulle have stået klar ved årsskiftet: Derfor er byggeriet forsinket

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Gameplan 2022/23: Håndboldklubben har 10 stamspillere på plads til næste sæson

Give Avis

Vi vil være med til at skabe folkefesten omkring Tour de France: Send os derfor dine forslag, idéer og arrangementer, så vil vi sammen gennemføre dem

Give Avis

Overdrevne skriverier om uro i Haveselskabet

Give Avis

Efter rekordåret 2021: Give Vandværk ser ind i eksplosiv vækst i 2022

Give Avis

Morell-scoop i bokseklubben: Professionel IBF-champ er udviklingstræner for GAKs talenter

Egtved Posten

Nissen med den gule fører-hue vandt fotokonkurrencen

Give Avis

Et elsket, gavmildt og kærligt menneske: Mindeord over Inger Eskelund Mølgaard

Give Avis

Flytter ind i Hjertehuset: Gitte starter efter et hårdt 2021 på en frisk i Give midtby med ny alternativ klinik

Give Avis

Den vigtigste brik i puslespillet er på plads: Erik Flak forlænger aftalen med to år

Give Avis

Den sovende hjerne, flagermus og fremtidens natur: Give-Egnens Museum livestreamer naturvidenskab

Give Avis

Håndbolddrengene er tilbage: Brutalt vinterprogram indledt med storsejr over chanceløse Viby

Give Avis

Babyboom i Løveparken: 7 små nuttede pelskugler er kommet til i løveflokken

Annonce