Annonce
Give Avis

Stærkt borgerinitiativ i Thyregod: Lynhurtigt bredbånd til landzone Brandevej

Entreprenørfirmaet Søren Knudsen A/S er allerede godt i gang med at grave og etablere kabelføring på Brandevej ved Thyregod. 58 husstande kan nemlig se frem til at få hurtigt bredbånd i slutningen af juni.Foto: Jim Hoff
58 ud af 61 husstande på og omkring Brandevej i Thyregod kan se frem til hurtigt bredbånd efter at en kvartet af driftige Thyregodborgere er lykkedes med at skaffe tilskud fra Energistyrelsen og midler fra Vejle Kommune.

THYREGOD: -Gode borgerdrevne initiativer betaler sig af og til, og det er det nye bredbåndseventyr i Thyregod et godt eksempel på. Her gik fire driftige og højhastighedssultne herrer sammen for at skaffe bredbånd til matriklerne på og stødende op til Brandevej, der ligger mellem Thyregod og Brande.

Et klassisk landzonedistrikt med med godt 60 ejendomme, heraf en del landbrug, som indtil nu stort set har måttet nøjes med trådløs internet, som kan være kendetegnet ved en vis ustabilitet og mangel på hastighed.

Men Bo Schnedler Pedersen, Gert Kristensen, Børge Hansen og Leif Børsen havde set lyset - og fremtiden - i at få anlagt højhastigheds-bredbånd vis MES, så derfor gik de i sommeren 2020 i gang med dels at afholde infoaftner for borgerne, dels at gå i gang med lave ansøgninger til Energistyrelsens Bredbåndspulje.

Annonce

- For at komme i betragtning var der nogle kriterier, der skulke være opfyldt. Vi skal alle ligge i landzone, vi må i forvejen ikke have hurtigt internet, og så skal vi være mindst 50 husstande, der står bag ansøgning. Og vi kunne sætte kryds ved det hele. Faktisk har vi fået 58 husstande ud af 61 mulige med på ideen, hvilket jeg synes er en fantastisk opbakning, og det tror jeg helt sikkert også var medvirkende til, at vi fik tilkendt tilskuddet, fortæller Leif Børsen fra initiativtagergruppen, der kan berette om stor opbakning om projektet lige fra dag ét.

Klar i slutningen af juni

Ud over at modtage i alt 1,8 millioner kroner fra Energistyrelsen i tilskud, modtager man også 85.500 kroner fra Vejle Kommune fordelt med 1500 kroner pr. husstand, mens MES spæder til med 667.00 kroner. De nye bredbåndsmodtagere skal selv i snit betale 4500 kroner i bidrag for at komme med på det nye hurtige internettog.

Det er MES (Midtjyllands Elektricitetsforsynings Selskab), der forestår arbejdet med anlæg af det nye bredbåndsnet, og det samarbejde selskabet har med udbyderen Altibox bliver også en del af de pakkeløsninger med TV og internet, som tilbydes borgerne på Brandevej-projektet.

Samlet set løber projektet op i 2,8 millioner kroner, og etableringen og gravearbejdet er allerede gået i gang. De respektive borgere vil enkeltvis blive kontaktet af det firma, der skal stå for nedgravningen, så man kan tale kabelføring osv., og Leif Børsen forventer, at projektet er afsluttet i slutningen af juni måned.

E

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Covid-19: Lokale testmuligheder

Give Avis

Pænt gang i nybyggeriet i Give

Give Avis

Nyt fra Give-Egnens Museum

Annonce