Annonce
Give Avis

Tøttrup er tilbage på lidt nye vilkår

Mandag den 11. maj kunne byens guldsmed og smykkebutik Tøttrup atter åbne efter at have været lukket ned grundet coronakrisen siden medio marts. Foto: Jim Hoff
Mandag den 11. maj kunne byens guldsmed og smykkebutik Tøttrup atter åbne efter at have været lukket ned grundet coronakrisen siden medio marts. Butikkens indehavere Else og Niels Tøttrup er dog ikke at finde i butikken foreløbig, da Niels er i højrisikogruppen med hensyn til coronavirussen.
Annonce

GIVE: I forbindelse med nedlukningen af landet og den deraf følgende gradvise genåbning har guldsmedeforretningen i Give været ekstra hårdt ramt. Butikken har nemlig ikke kunnet holde åben ligesom sko- og tøjbutikker under coronakrisen, og det er der en helt speciel årsag til.

Da forretningen ligger i en såkaldt arkade, er man ifølge Else Tøttrup underlagt samme restriktioner som storcentre, og det betyder, at det fra statens side er blevet påbudt forretninger i storcentre eller arkader at holde lukket.

Nu ligger der kun to butikker i ”arkaden” i Østergade i Give, guldsmedeforretningen og et apotek, som naturligt nok har måttet holde åbent under hele nedlukningen, så lukningspåbuddet rettet mod Tøttrup kan nok være lidt svært at forstå for vi almindelige danskere.

Nuvel, 11. maj var det så vidt, at Tøttrup endelig måtte åbne igen, og det havde såvel kunder som indehavere og personale glædet sig voldsomt til.

Annonce

Annette ene pige på fortet

Men coronaen har dog ikke helt sluppet sit tag i butikken, for åbningen er sket uden at Else og Niels Tøttrup har været til stede fysisk i butikken i åbningstiden i den første uge. Og sådan vil det også komme til at være et stykke tid endnu.

- Grundet helbredsmæssige hensyn kan Niels og jeg ikke være til stede i butikken i åbningstiden. Det er sådan, at Niels er i højrisikogruppen i forhold til coronavirussen, og jeg har så valget mellem at blive hjemme hos ham, til krisen er blæst af, eller til man har fundet en vaccine, eller at passe min dont i butikken. Vælger jeg det sidste med en masse daglig kontakt med andre mennesker, skal jeg finde et andet sted at bo, for ikke at være en potent smittefaktor i forhold til Niels. Derfor har jeg – naturligvis – valgt at blive hjemme sammen med min mand, forklarer Else Tøttrup.

Det betyder, at det er butikkens gode loyale kernemedarbejder Anette Vilstrup, der selv står for at tage imod kunderne i den næste tid. En ganske pæn udfordring med en masse glade undertoner, for butikken har fået en flot opstart efter nedlukningen.

- Anette fortæller os, at kunderne bare har været så søde, rare og forstående. De har også været rigtig gode til at vise lokalt samfundssind. Der må kun være to kunder i butikken ad gangen, og det har kunderne respekteret på flotteste vis. Flere kunder har sagt til Anette, at de er rigtig glade for, at vi igen har åbnet op, og at de bare har ventet på at kunne komme til at handle igen i vores butik her i Give. Den slags udmeldinger, samt det fine flow i butikken her den første uge, giver virkelig grobund for optimisme, konstaterer Else Tøttrup.

Annonce

Stadig med på sidelinjen

Selv om Else og Niels ikke er at finde i butikken i åbningstiden, betyder det langt fra, at de ikke medvirker til butikkens drift og virke. Ægteparret er med på sidelinjen, eller backstage fristes man til at sige.

Else og Niels kommer ned i butikken efter åbningstid, hvor de løfter en del af de opgaver, der jo altid kører i kulissen i en butik såsom annoncerarbejde, reparationer osv. Mht. håndteringen af smykker og ure er butikken underlagt en bestemmelse fra deres kæde om, at de grundet smittefare ikke må røre ved indleverede ure/smykker de første 48 timer efter indlevering. En eventuel virus skal lige have tid til at dampe af. Derfor kan man heller ikke akut få skiftet sit batteri i uret.

Personalet må ud fra samme restriktioner heller ikke lave huller i ørerne på kunderne.

- Som sagt har vores kunder virkelig taget de her nye forhold rigtig pænt. Også stor ros til Annette for virkelig at løfte opgaven som eneste pige på fortet rigtig flot. Vi ved, hun har glædet sig til, at vi skulle genåbne, vi kan se, hun bobler af lyst til at gå på arbejde, så vi vil godt bede kunderne om at være med til at passe godt på hende i denne tid, hvor der ligger et stort pres på hendes, siger Else Tøttrup.

Afslutningsvist oplyser Else Tøttrup, at butikken fra og med uge 22 fremover vil holde lukket hver onsdag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Thyregod Badeland åbner den 15. juni

Give Avis

Sådan åbner hallerne i Give

Annonce