Annonce
Give Avis

Team Give Elementer på vej mod professionelle tilstande

Team Give Elementer kan nu rulle ud med både en service-  og en værkstedsvogn. Her er det Henrik Nielsen, sportsdirektør TGE, Brian Lindbjerg, chefmekaniker TGE og en af sponsorerne, Jes Abrahamsen fra AT Biler, der viser de to køretøjer frem.Foto: Jim Hoff
Give Cykelklub er inde i en rivende udvikling, og nu er klubbens fremadstormende DCU-Team Give Elementer tæt på at læne sig op ad professionelle tilstande, idet klubben nu kan servicere rytterne både med en service- og en værkstedsvogn.

GIVE: Team Give Elementers DCU-team mener det alvorligt, når de her til foråret ruller ud på vejenen til de første løb. Der er over det sidste års tid sket en målrettet professionalisering af holdet, der i skrivende stund består af en team manager, en økonomi/sponsor-ansvarlig, en sportsdirektør, to kørende sportsdirektører, to mekanikere, seks soigneurs (person der giver en cykelrytter massage og anden assistance i forbindelse med et cykelløb) og to fotografer.

Det er de to garvede cykelentusiaster Carsten Thomsen og Jan Sandholm, der et DCU-teamets kontaktpersoner til Give Cykelklubs bestyrelse, og som begge fra starten har været med både med hjertet og hjernen på det imponerende cykelprojekt.

Holdet opererer ud fra seks faste kerneværdier: Holdånd, seriøsitet, dedikation, godt humør, positivitet og samarbejde. Man opererer med en række kontante målsætninger, hvor det på det overordnede plan handler om at udvikle hele cykelryttere, både fysisk og mentalt.

Annonce

Stærk fokus på individuel udvikling af rytterne

I praktisk skal det omsættes til, at man formår at sende ryttere videre til stærkere teams, at give rytterne starter til UCI-løb i danske- og internationale løb.

Derudover handler det også om regulær udvikling: At man kan være springbræt fra U19-holdet til seniorholdet. Og helt konkret arbejdes der på, at få fem B-ryttere i A-klassen og gerne så mange som muligt inden DM på hjemmebane i Give i juni 2021.

Rent løbstaktisk/sportsligt handler det også om at give alle holdets ryttere mulighed for personlig udfoldelse. Det betyder omformuleret til cykelsprog, at rytterne har lov til at køre egen chance, når det passer ind i holdets taktik.

Setuppet i kulisserne er altså 100 procent i orden, derudover har man en flok dygtige, talentfulde og ærgerrige ryttere, der også formår at levere varen socialt, og nu er de sidste brikker omkring serviceringen af rytterne ved løbene også faldet på plads.

Annonce

Ny værkstedsvogn på plads

Fredag den 9. april kunne sportsdirektør og chefmekaniker Brian Lindbjerg nemlig afhente teamtes nye værksteds/grejvogn hos AT Biler i Give. Her var det afdelingschef Jes Abrahamsen, der med et stort smil og en forsikring om, at han selv er en passioneret sofacykelrytter, kunne overrække nøglerne til de to herrer fra Team DCU Team Give Elementer.

- Det er utroligt vigtigt for vores hold og ryttere, at vi både har en servicevogn og en værkstedsvogn. Med den nye store varevogn i folden har vi nu plads til cykler, udstyr osv. uden at det bliver bøvlet og uoverskueligt, når vi skal pakke til vores løb. Det er simpelthen mere professionelt, og et skridt i den helt rigtige retning, pointerer Henrik Nielsen, mens Brian Lindbjerg gnider sig fornøjet i hænderne over de nye meget bedre arbejdsbetingelser som mekaniker.

Annonce

Lokal sponsor: Cykelklubben rigtig gode til at skabe value for money

Både servicevognen og den nye værkstedsvogn er godt sat til med logoer fra sponsorer - både stærke lokale sponsorer og udefra kommende af slagsen.

- Vi er vildt glade for de her to biler, og uden de gode sponsorer var det slet ikke muligt. Begge bilerne er leasede, og Jes og AT Biler har givet os en virkelig favorable aftale, hvilket vi naturligvis sætter stor pris på, siger Henrik Nielsen.

Jes Abrahamsen havde ikke de store betænkeligheder ved at gå ind som bilsponsor for den lokale cykelklub.

- Vi er sponsorer flere forskellige steder, og her vil jeg godt give cykelklubben stor kredit. De er klart de bedste til at give vi sponsorer noget tilbage for pengene. De skaber stor synlighed over hele landet og er den vej rundt med til at eksponere os på fineste vis. Vi kan mærke klubben interesserer sig for os sponsorer, og ikke bare er ude efter vores penge. Og så er det jo nogle dygtige og målrettede folk, der har et professionelt koncept, som vi gerne står bag, siger Jes Abrahamsen.

Annonce

Mange ryttere udefra tilvælger GCK

Udover lokale drenge/mænd består Team Give Elementers seniorhold af en række ryttere fra Aarhus, Esbjerg og Horsens der har tilvalgt Give Cykelklub. Langt de fleste af rytterne satser så meget på cyklingen, at de kun arbejder få timer om ugen for at få tid til træning og restitution. Nogle passer stadig deres skole, men prioriterer samtidig cyklingen meget højt.

Team Give Elementers DCU-hold ser fortrøstningsfuldt fremad og opad. Holdet og teamet omkring holdet er inde i en fase med en mere og mere professionel tilgang, og det nyder ikke mindst rytterne godt af.Privatfoto

- Vi vil ikke fremstå som et såkaldt købehold. Vi tilstræber os på selv at udvikle vores ryttere via godt arbejdet med juniorerne. Det er vores klare hensigt, at vores juniorryttere skal have chancen for at udvikle sig og at de skal have chancen på U 23-holdet. Det handler om selv at have en leveringsdygtig fødekæde, og vi vil derudover også meget gerne forsøge at holde på vores ryttere, forklarer Brian Lindbjerg og Henrik Nielsen.

Annonce

Skal på podiet til DM 2021 i Give

Skulle der poppe et ekstraordinært talent op, er man dog ikke blege for at sende vedkommende videre til et hold på en større hylde. På den konto ligger man da også inde med planer om at etablere et fast samarbejde med et af de større cykelhold, et tiltag, som TGE vil løfte sløret for senere på året.

Næste skridt på vejen mod større professionalisme og god rytterpleje handler om at finde sponsorer til cykler og tøjpakker til rytterne, og ser vi på det rent sportslige melder Henrik og Brian ganske kontant ud:

- Vi skal have en rytter fra U-23 på podiet ved DM i Give. Det knokler vi allesammen benhårdt for bliver en realitet, og det er bestemt også realistisk, lyder vurderingen fra Nielsen og Lindbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Nyt fra Give-Egnens Museum

Give Avis

Du ejer din by: Nu bliver det konkret

Annonce