Annonce
Give Avis

Team Midtjylland U16 blæste Lindved ud af banen

Team Midtjyllands U16-mandkab består af en række dygtige spillere fra Frem Thyregod, Give Fremad og FC GOG Fodbold - og de herlige knægte vandt årets andensidste kamp med 6-1 i Lindved. Privatfoto
Et forstærket U16-mandskab fra Team Midtjylland besejrede på suveræn vis Lindved på udebane med hele 6-1 efter en bomstærk indsats
Annonce

GIVE: Give Fremad’s U16 drengehold spillede i dag sæsonens andensidste turneringskamp i Lindved. Kampen blev set med Team Midtjyllandbriller en ren opvisning fra første til sidste fløjt.

Holdets 2 trænere, Mikkel og Lars, havde i den grad fået sat den rigtige opstilling, for samtlige spillere udførte opgaven til punkt og prikke og forlod Lindved med 3 dejlige points efter en fantastisk flot sejr på hele 1-6 til holdet fra Give Fremad.

Holdet spillede i deres flotte blå trøjer, som er farven på det succesfulde holdsamarbejde mellem Give Fremad, Frem Thyregod og FC GOG Fodbold.

Et par spillere i form af Noah Fyhn Hougaard (1 mål) og Holger Sandholm var hjemme på weekend fra deres efterskole, og de var en klar styrkelse af holdet. Begge drenge var med en stærk indsats med til at sikre sejren til Give Fremad.

Keeper Philip Jensen stod som altid en fremragende kamp og virkede hele kampen igennem som et sikkert bolværk.

Forsvarskæden bestående af Nikolai Sørensen (1 mål), Magne Ottosen, Hjalte Kristensen og Lukas Sørensen styrede den første del af banen, så det var en fornøjelse at overvære.
Et stærkere forsvar skal man lede længe efter.

På midtbanen sad Noah Fyhn Hougaard (1 mål) og Bjørn Hansen (1 mål) på det hele og de kunne servicere de lynhurtige kanter i form af Tristan Utoft og Naphat Rasmussen (1 mål), hvor sidstnævnte endda kunne krydre en velspillet kamp med et smukt mål.

Angriberne Pelle H. Rasmussen (2 mål) og Holger Sandholm var konstant farlige og Pelle var da også svært tilfreds med sine 2 flotte scoringer og titlen som kampens målkonge.

På bænken startede Mads Utoft, Sebastian Eriksen og Jeppe Tirsgaard. Men der blev naturligvis brug for alle kræfter og det varede da heller ikke længe, før de 3 “jokere” kom på banen og kunne bidrage til sejren i den meget flot spillede kamp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce