Annonce
Give Avis

Træning på nettet: FrokostFit med Bo

FrokostFit med Bo, hedder Kom og Træns nyest fitnesstiltag. det er for alle, det er gratis og det kører online via Twitch hver mandag, onsdag og fredag. Foto: Kom og Træn
Tre gange om ugen får du nu mulighed for at slibe formen til, når Bo Mau Petersen fra Kom og Træn inviterer til fitnesstræning online i frokostpausen. Alle kan være med og det koster gratis.
Annonce

GIVE: Hvis du i denne lidt trælse tid, der er præget af nedlukninger og lukkede døre, har tid, lyst og lidt overskud på den personlige konto til at få trimmet fysikken, så står Bo Mau Petersen fra fitnesscentret Kom og Træn klar med et frisk tilbud.

Tre gange om ugen i tidsrummet 12.00 til 12.15 er han klar med konceptet 'FitnessFit med Bo', som kører online via Twitch-kanalen. Her skriver man Komogtraen i søgefeltet, og vupti, så er du ankommet til det virtuelle træningslokale.

Det foregår hver mandag, onsdag og fredag, tiltager er målrettet alle, og det koster intet at være med ud over lidt sved på panden - og sandsynligvis også lidt aktivering af muskelgrupper, man har glemt man har.

- Vi arbejder helt basalt med hele kroppen, hvor det er ens egen kropsvægt, der udgør "træningsredskaberne". Vi arbejder med styrke, stabilitet, mobilisering/bevægelighed - og så får vi også pulsen lidt op, forklarer Bo Mau Petersen, der selv styrer slagets gang.

Annonce

Flot start

Konceptet blev lanceret onsdag den 13. januar, og der var fin opbakning fra starten af, idet medarbejdere fra både Vejle Kommune og Siemens i Brande plus en række privatpersoner red med på denne første frokostfitness-bølge fra Give.

I alt 25 deltagere havde det første skud fra Bo, og han ser frem til at endnu flere finder vej til det virtuelle træningslokale mandag, onsdag og fredag middag fremover.

- Vi starter helt basalt med lav sværhedsgrad, og så er det hensigten, at jeg efterhånden skruer lidt op for sværhedsgraden, forklarer Bo Mau Petersen.

Han og Kom og Træn har søsat projektet med frokost-fitness fordi, at det er svært for folk at komme til at dyrke motion i en tid hvor alle fitnesscentre er lukket ned.

- På denne måde her kan vi nå ud til alle. Både de, der gerne vil i gang igen efter julepausen og de, der generelt bare gerne vil i gang med at dyrke motion. Mange er jo også sendt hjem og arbejde og har måske nogle dårlige arbejdspositioner på hjemmekontoret og trænger til både at få brugt kroppen rigtigt, at få klaret hovedet. I det hele taget kan man jo godt trænge til et frisk pust, og det er så her 'FrokostFit med Bo' kommer ind i billedet, forklarer Bo Mau Petersen.

Annonce

Lej træningsudstyr for en uge ad gangen

Centret har også i forbindelse med coronanedlukningen ligesom nage af byens butikker introduceret et click-and-collect-koncept for medlemmerne hos Kom og Træn.


På denne måde her kan vi nå ud til alle. Både de, der gerne vil i gang igen efter julepausen og de, der generelt bare gerne vil i gang med at dyrke motion

Bo Mau Petersen, daglig leder Kom og Træn


Her kan man hver lørdag afhente forskelligt træningsudstyr  i forhallen til Ikærhallen. Udstyret lejer man for en uge ad gangen for et mindre beløb, og på den måde kan man bedre passe de 13 live online-træninger, som Kom og Træn pt. udbyder. Man behøver på den konto i hvert fald ikke gå ned på udstyret.

Man kan leje træningsudstyr hos Kom og Træn. Det foregår via Facebook, og tingene kan afhentes hver lørdag formiddag i Ikærhallens forgang. Foto: Kom og Træn

- Vi udlejer spinningscykler, en træningspakke med håndvægte, kettlebells og træningselastikker samt et lille vægtstangssæt. Man bestiller på vores Facebookside og betaler via mobilepay, og så kan man afhente sine ting lørdag mellem 9.00 og 10.00, oplyser Bo Mau Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Kloakrensning: Give i røg og damp

Give Avis

Træning på nettet: FrokostFit med Bo

Annonce