Annonce
Give Avis

Trafikskole for børn? Det er da noget man puster op!

Avisens fotograf lånte 5. årgang til modeller til fotos, da 1. og 2. årgang var gået til frokost, da avisen ankom til Ikærhallen. Her er vi på cykelbanen. Foto Jim E. Hoff

1. og 2. årgang i indskolingen på Ikærskolen havde i sidste uge besøg af Børnenes Trafikskole, der ud over en brandbil, en politibil og en manøvrebane også havde taget ingen ringere end Bamse Betjent med til at undervise børnene

GIVE: Som et led i Firkløverskolens grundlæggende trakfikundervisning af børnene havde Ikærafdelingens 1. og 2. årgang i sidste uge besøg af Børnenes Trafikskole, der er en såkaldt mobil trafikskole i børnehøjde.

Det er trafikskolens ædle hensigt, at bibringe børnene forståelse for trafikreglerne gennem leg og bevægelse, så de bliver motiverede til selv at færdes sikkert i trafikken. Det handler også om for trafikskolen - i dette tilfælde i samarbejde med en lokal skole - at nå ud til flest mulige med fokus på bedre trafiksikkerhed og forståelse for hinanden i trafikken.

Avisens fotograf lånte 5. årgang til modeller til fotos, da 1. og 2. årgang var gået til frokost, da avisen ankom til Ikærhallen. Her er vi klar til cykelbanen. Foto Jim E. Hoff

Kommer over hele landet

Børnenes Trafikskole er ejet af Carsten og Allan Winther, og de drager land og rige rundt med deres mobile/oppustelige køretøjer og trafikbaner.

-Vi kommer naturligvis ud til skoler, men vi er også ude i fritidsklubber og afholder også gerne trafikskole-events i forbindelse med andre arrangementer. Det kan være en firmaevent eller i forbindelse med, at den lokale handelsstandsforening afholder et større arrangement i byen, fortæller Carsten Winther, der har allieret sig med Vestjyllands Forsikring, der er sponsor for Børnenes Trafikskole.

Alt efter behov kan man få flere forskellige biler og maskotter med ud til sit trafikskolearrangment, og det kan afholdes både inde og ude.

Full stop - og hænderne op! Foto Jim E. Hoff
Annonce

Hvad er en blind vinkel

Det var Ikærhallen, der dannede rammen om trafikeventen, hvor eleverne i 1. og 2. årgang kunne stifte bekendtskab med brandbilen, politibilen samt manøvrebanen. Det smarte ved de nævnte elementer er, at de alle er oppustelige og dermed lette at transportere rundt og at stille op.

Brandbilen fungerer som en slags klasselokale, hvor børnene får undervisning via infotavler og illustrationer. Inde i førerhuset kan børnene selv kigge i sidespejlene og på den facon selv opleve faren ved blinde vinkler og højresvingsulykker.

På cykelbanen/manøvrebanen blev eleverne sat op på en cykel, påført cykelhjelm og så gik det ellers derudaf på banen, hvor børnene både blev mødt af en række trafiktavler og udfordret med diverse opgaver. Det gav en del af de unge mennesker nogle balancetekniske udfordringer både at skulle cykle, tænke trafik og manøvrere på den kringlede bane.

Politibilens hoppepuder og rutschebane var populær. Foto Jim E. Hoff
Annonce

Bamse Betjent lukkede og slukkede

Der var også indbygget et slags frikvarter til børnene, idet den store oppustelige politibil fungerede som en slags hoppebord og rutschebane, hvor de unge mennesker kunne få brændt den opsparede krudt af.

Efter en lille spisepause stiftede børnene bekendtskab med maskotten, den populære Bamse Betjent, der fik en god og hyggelig snak med børnene om sikker trafik.

Børnene havde haft nogle gode timer i det trafiksikre selskab, og det var især sjovt at høre, hvor overraskede børnene var over, hvor lidt udsyn man faktisk har fra førersædet i en lastbil. Det kan man kun håbe, at børnene kan omsætte til klog adfærd i trafikken, så vi eksempelvis kan undgå nogle af de højresvingsulykker, vi har for mange af.

Ved brandbilen modtog børnene trafikundervisning - og der var masser af gode svar på spørgsmålene. Foto Jim E, Hoff
Ved brandbilen modtog børnene trafikundervisning - og der var masser af gode svar på spørgsmålene fra Carsten winther. Foto Jim E. Hoff
Børnene fik en god fornemmelse af, hvor lidt udsyn man faktisk har fra førersædet i en lastbil. Foto Jim E. Hoff
Annonce
Annonce
Give Avis

Give Håndboldklub er endelig fuld af numre igen

Annonce
Annonce
Give Avis

Formand om sæsonens første hjemmekamp: Vi glæder os helt vildt og laver et brag af en håndboldfest med gratis adgang

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Hvad gør man når man er rygopereret og helt ny i byen? Man går da til fodbold - bogstaveligt talt

Give Avis

For Eva og Tommy handler kroket om livskvalitet - som så lige er blevet toppet med DM guld

Give Avis

Nej til seks millioner til GISK: Stofa vil kun købe Gives fællesantenneanlæg på egne præmisser

Give Avis

88 dystede i Give Golfklubs Danbolig parturnering

Give Avis

Genåbning på Kastaniehaven: Efter halvandet år som leder fik Carina Skærlund sin første festdag

Give Avis

Nye arbejdsgange angående foromtaler i Give Avis

Give Avis

Se videoen: Stolt og bevæget dobbelt ol-guldvinder modtog folkets hyldest i den sprøde efterårsregn

Give Avis

Se billederne: Seje børn trodsede regnen og gav Give endnu en flot cykelfest

Give Avis

Skæve åbningstider hjælper Jette med at holde balance mellem familieliv og det gode butiksliv

Give Avis

Give hentede uafgjort mod tophold efter en afvekslende og flot kamp med skiftende føringer til de to hold

Give Avis

Give sender Dannebrog til tops med fejring af dobbelt guldvinder!

Give Avis

Give-familien vandt igen titlen som Årets Købmand: Nu hedder halvdelen af prismodtagerne Eskildsen til efternavn

Give Avis

Først var det huse, nu er det brugte biler, der er en mangelvare

Give Avis

Ungt lokalt cykeltalent i kæmpedilemma: I svær klemme mellem sin sport og uddannelse

Give Avis

Give misser nyvunden momentum i vital bundkamp og taber 4-2 i Bramming

Give Avis

Ny start efter corona: Café Tæt ændrer koncept

Give Avis

Efter de store cykelklassikere: Nu er det børnenes tour - og det sker i Give midtby

Give Avis

Ny præstebolig og ny præst på listen: Meningsløst at hælde flere penge i skimmelsvamperamt præstebolig

Give Avis

Så er der fest i gaden: Høstfesten i Vonge er tilbage

Give Avis

Julies drøm led et stort knæk, da hendes hest måtte aflives: Nu er hun et af landets største springryttertalenter

Give Avis

Lokale øko-grise får besøg af prægtige mænd i prægtige gamle maskiner fra oldefars tid

Annonce