Annonce
Give Avis

Vesti på toppen efter dramatisk og sjaskvåd fight om pole position

Frederik Vestil hentede en suveræn 1. plads i lørdagens formel 3-løb på Red Bull Ring i Østrig. Foto: Prema Powerteam
- Den pole position glemmer jeg vist aldrig! Vi fik rødt flag flere gange pga uheld på banen, og vi måtte alle holde og vente i pitten i stegende hede med en banetemperatur på omkring de 50 grader - citat Frederik Vesti
Annonce

Vesti vinder på Red Bull Ring!

Sådan lød overskriften over det meste i landets aviser i weekenden, da det lokale racerkørertalent, Frederik Vesti, endnu engang manifesterede, at han er på den helt rigtige kurs med sin karriere.

Med en kvalifikation, der sad lige i skabet, blev barren sat for første løbsweekend i F3 for Vesti på østrigske Red Bull Ring. Og det lykkedes da også at følge tidtagningen op med et første løb i suveræn stil.

Efter en hektisk weekend, hvor regnen spillede en træls rolle, ligger Vesti nemlig på en samlet 2. plads.

Annonce

Det spillede bare max i regnen

Efter en vild fredag med tidstagning i silende regn og flere afbrydelser af løbet, endte det med at Frederik Vesti efter fremragende og cool  kørsel på den regnvædede bane kunne gå ind til lørdagens løb fra pole position,

- Den pole position glemmer jeg vist aldrig! Vi fik rødt flag flere gange pga. uheld på banen, og vi måtte alle holde og vente i pitten i stegende hede med en banetemperatur på omkring de 50 grader. Det er klart, at det giver noget ekstra pres, når tiden begynder at løbe ud, og man ved, at det er sidste chance for at sætte en tid. Jeg kom for langt udover banen på en ellers super hurtig tid, og som jeg derfor fik frataget, lyder det med begejstring i stemmen fra Frederik Vesti, der tilføjer:

- Men jeg vidste bare, at der var endnu mere i min bil. På sidste omgang inden tiden udløb, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var pole. Det er noget, man bare ved, når alt spiller max. Men at høre det fra min ingeniør, gjorde mig bare så glad! Helt ubeskriveligt glad.

Annonce

Skærpede sanser og i fuld kontrol

Fra pole position lørdag havde Vesti fuld kontrol i et løb, der var mere end vådt. Så vådt, at løbsledelsen valgte at stoppe det på 14. omgang. Vesti selv var, modsat visse af sine konkurrenter,  i fuld kontrol var start til slut.


Nu oplever jeg så pludselig, at mine konkurrenter i løb 2, der ikke har gjort det særligt godt, og som starter oppe foran, alene fordi man bytter om på start rækkefølgen blandt de bedste 10 kørere i løb 1, kan hente flere points end mig i hovedløbet.

Frederik Vesti


- Jeg elskede det løb! En del fight på første omgang med 21 årige Zendeli, tidligere tysk F4 mester, som jeg har kørt meget mod, satte mig ekstra op. Jeg fokuserede på mine linjer og kendte mit bremsepunkt på banen. Så var det op til ham, om han kunne matche dette. Det lykkedes ham ikke. Mega fedt race og jeg kunne "slappe" af det meste af tiden. Det er klart, når løbet bremses af safetycar, at alle sanser skærpes, men hver gang løbet blev frigivet, lagde jeg mine konkurrenter mere og mere bag mig. Min første sejr i F3 nogensinde. Den største fornemmelse af alle, konstaterer unge Vesti med et cykelstyrbredt grin.

Annonce

Vandt, men tabte på points

Det blev dog en sejr med med "begrænsninger". En løbssejr i første løb giver normalt 25 points, men Vesti måtte nøjes med de halve, da løbet sluttede før tid. Var der kørt blot 2 omgange mere, havde det været fuld points. I løb to er pointsene langt færre for en sejr. Alligevel blev Vesti taberen, hvad points angik denne weekend.

Det blev en regnfuld weekend for Frederik Vesti, der på fornemmeste vis kom fra Red Bull Ting med ens amlet 2. plads i bagagen. Foto: Prema Powerteam

- Det er klart, at jeg er træt af det. Det er det første af de to løb, man kvalificerer sig til ud fra, hvor god man er,  og det er her, de mange points er at hente. Nu oplever jeg så pludselig, at mine konkurrenter i løb 2, der ikke har gjort det særligt godt, og som starter oppe foran, alene fordi man bytter om på start rækkefølgen blandt de bedste 10 kørere i løb 1, kan hente flere points end mig i hovedløbet. Ok, sådan er spillets regler, og dem følger vi. Men derfor må jeg vist godt sige øv", siger Vesti trods alt med et lille med et smil på læben.

Annonce

Til Ungarn på 2. pladsen

I løb 2 startede Vesti 10'er og sluttede på en 8. plads. Han blev sat lidt skakmat mellem to kørere. Uanset hvad han gjorde, ville han blive fanget.

- Hvis jeg forsøgte mig aggressivt, ville jeg risikere at blive presset ud af den forankørende, og så blive overhalet bagfra. Det lykkedes ikke lige i dag, som jeg håbede. Men jeg forsøgte det, jeg kunne, konstaterer Frederik Vesti, der nu kan tage til Hungaroring, hvor 3. afdeling af F3 afvikles næste weekend.

Denne gang med Vesti som 2'er i det samlede mesterskab. Og det er ret vildt gået af det lokale racerkørertalent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Genforeningsfest i Riis Bakker

Give Avis

Dimissionsfest under Guds himmel

Give Avis

Klubben for enlige tilflyttere trives

Annonce