Annonce
Give Avis

Vesti sejrede med ren trods i benzintanken

Annonce

GIVE: Talent, mod og fokus er absolutte størrelse i alle sportsgrene på topniveau, men nogle gange kan andre elementer også spille ind.

Det oplevede Frederik Vesti, da han i weekenden tog sin hidtil største sejr i karrieren på højhastighedsbanen Monza og satte hele feltet til vægs i løb 1.

- Når en straf synes uretfærdig, er det bedste modsvar at gøre det godt - på trods, lød tesen fra Frederik Vesti, inden han med sammenbidte tænder og med frustrationens sorte røg sivende ud af ørerne satte sig til rette i sin racer.

Nu skulle han vise dem, skulle han. Der var både benzin og trods i tanken, og det var der, fordi, han var blevet straffet efter kvalifikationen.

- Det var svært at  kapere. Vi havde på forhånd fået at vide, at vi ikke måtte spærre for hinanden i tidtagningen. Præcist det der skete sidste weekend på Spa. Sammen med min teamkammerat Oscar Piastri blev jeg fanget mellem to grupper af kørere. De forankørende bremsede og standsede os. Piastri og jeg havde ingen steder at køre hen, forklarer Vesti.

Annonce

Sejrede på den sidste overhaling

Han fik på uewtfærsigvis, måske for at der skulel statuieres et eksempel, en straf og måtte rykke tre pladser ned i.f.t sin tidtagning, der havde rakt til en 6. bedste tid.

- Havde jeg ikke fået den straf, var jeg startet 2'er på gridden, konstaterer Frederik Vesti, der var tæt på rasende over den uretfærdige kendelse.

Men måske var det lige netop det skud ekstra adrenalin og aggression i kroppen, der skulle til for at sætte Vesti op til første løb. Et løb, der bød på masser af drama, aktion og race i verdensklasse.

Det var duel på duel, særligt nød Vesti, at det lykkedes ham at overhale Liam Lawson og Theodore Pouchaire, som han begge kæmper med om den samlede 3. plads i mesterskabet.

- Den allersidste overhaling, som var på Pourchaire, endte med at give mig sejren. Jeg er ovenud lykkelig lige nu ovenpå et race, hvor jeg udnyttede såvel mit eget som bilens potentiale maximalt, siger Frederik Vesti efter sejren i løb 1.

Annonce

Fra himlen til helvede

Løb 2 sluttede til gengæld med store ærgrelser, hvor uheld og en skade på bilen betød, at Vesti endte med nul points i løbet. Og helt usædvanligt for Vestis team, Prema, udgik alle tre kørere af løbet.

- Jeg havde farten i dag, men kæmpede med mine dæk og masser af understyring i min bil. Jeg blev derfor stærkt udfordret af mine konkurrenter bagfra. Jeg forsvarede alt, hvad jeg kunne, men blev til sidst overhalet af 2 konkurrenter. Det er svært af falde ned ovenpå det her, konstaterer en ærgerlig Frederik Vesti.

Vesti, der inden andet løb kun havde 6.5 points op til den samlede tredje plads i mesterskabet, bliver nu ekstra udfordret med et løb uden points, inden sæsonens allersidste løb køres på Mugello i Italien i næste weekend.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Træningsdag i rideklubben

Give Avis

Loppemarkedet i Give er aflyst

Annonce