Annonce
Give Avis

Vinteroplevelser på Give-egnen: Den glade julegris

De tre små grise på slap line i vintersneen nød det dejlige vintervejr. Man kan jo nærmest se på billedet, hvordan de smiler. De er en del af besætningen hos Henrik Bovbjerg på Mosegårdvej ved Give, hvor der drives økologisk produktion af grise.Foto: Jim Hoff
Hvor tager man hen med sit barnebarn på tre år, når Givskud Zoo er vinterlukket, og han er vild med dyr. Ja, det kan du læse lidt om her, og bered dig på, at det bliver både hyggeligt og et værre griseri.
Annonce

GIVE: - Morfar, skal vi ikke ud og se grisene ude på marken. Måske vi kan lege lidt med dem i dag?

Dette spørgsmål blev jeg præsenteret for af mit ældste barnebarn, Samuel på tre år, med det charmerende hoved på skrå og de kønne grønne øjne plirrende forventningsfuldt efter det næsten altid klassiske "ja" fra morfar.

Det blev naturligvis til et 'jamen, det skal vi da, unge mand', og efter den obligatoriske seance med at få tisset af, de akrobatiske øvelser i forbindelse med kampen med/mod flyverdragt, støvler, handsker og vinterhue plus lidt lækkerier til lommerne, afsted turen den gik.

Udstyret med cykelstyrbrede smil, Elvis på afspilleren i kampvognen (det hedder morfars bil) og fire blåbær-frugtstænger, stod GPS'en på vintereventyr i det meget sjældne snevejr for at møde de altid glade grise på markerne på Mosegårdvej, hvor Henrik Bovbjerg har skabt et paradis for sin økologiske svinebesætning.

Et arbejde, der i 2020 blev belønnet med et stort skulderklap af Dyrenes Beskyttelse, der udstyrede den sympatiske landmand med titlen "Årets Frontløber" som et synligt bevis på, at man sætter pris på hans unikke arbejde med at fremavle grise, der er velegnede til økologisk produktion.

Annonce

Ligesom henne i børnehaven

Barnebarnet sætter også utrolig meget pris på Henriks måde at holde grise på, og det var langt fra første gang, at "kampvognen" var på tur med Samuel og morfar ude ved grissebasserne.

I november var vi således på ekskursion udstyret med kamera, så vi kunne forevige, hvordan grisene, store som bittesmå, boltrede sig på markerne i det fantastiske regnvejr og havde en fest i de naturligt opståede mudderpøler.

- Se morfar, de leger i mudderet ligesom vi gør henne i børnehaven. Men tror du også, at de får skældud af deres mor, når de kommer hjem med en pels fuld af mudder og smadder, lød det både begejstret og betænkeligt fra den lille herlige gut.


Når jeg bliver stor, så vil jeg være grisemand. Og så skal mine grise også have det sjovt og bare løbe og lege altid, og så må vi gå ind på marken og bygge snemænd til dem

Samuel, barnebarn på tre år


Inden morfar kunne trylle et klogt og pædagogisk korrekt svar frem, kom det næste meget relevante spørgsmål fra den lille videbegærlige unge mand.

- Men morfar. Er det derfor, at det hedder 'griseri', og man er en lille gris, når man spilder mælk ved bordet eller har Nutella i hele hovedet, eller hvis man kommer til at gå ind i stuen med mudderstøvlerne på?

- Det er fordi, at mennesker godt kan lide at bruge dyr som eksempler, når de skal forklare ting. Du er jo hurtig som en gepard, stærk som en bjørn, modig som en løve og nogle gange spiser du så som en lille gris, lød den fantastiske forklaring fra oraklet bag rattet.

Den købte han, naturligvis, og nød helt tydeligt ideen om, at han faktisk er både hurtig, stærk og modig. Dog med et tillægsspørgsmål i halen af begejstringen.

- Men morfar, hvad er man så klog som. Hvad er det for et dyr?

- Du er ligeså klog som morfar, er det ikke rigtigt?

- Nå ja, det er faktisk rigtigt, lød det med et stort smil fra barnestolen på bagerste række. Og så fandt vi lige en frugtstang frem for a fejre denne fantastiske erkendelse.

Annonce

- Skal vi ikke bygge en snemand til grisene?

Tilbage til vinterturen, hvor 'kampvognen', selvfølgelig udstyret med vinterdæk, fandt frem til en fantastisk snedækket mark med massevis af store og små grise, der tydeligvis var ligeså kække og glade ved synet af den megen sne som de børn, der samme dag gav den gas på kælkebakken på Knuds Knold og i lystanlægget.

- Det der, det er nok morgrisen, tror du ikke morfar. Klog betragtning af barnebarnet, der i en tidlig alder kan sin biologi. Foto: Jim Hoff

Sneboldskampe og bygning af snemænd kunne vores firbenede venner dog ikke præstere, så Samuel tilbød ganske sympatisk, at vi skulle gå ind på marken og bygge en stor snemand til grissebasserne. Og vi kunne jo også hente morfars gamle trækælk til grisene.

Og det er så her, det bliver træls, ja faktisk decideret kedeligt, at være den såkaldt voksne. For det var jo et kanonfedt forslag, men som desværre måtte skydes ned, da man jo "ikke bare lige sådan må gå ind til grisene på marken".

- Det er kun Henrik og hans folk, der må det, for de er rigtig gode til at passe på grisene, lød svaret, og det blev så også accepteret, ikke mindst fordi, at der fulgte en ny frugtstang med i halen på forklaringen.

Annonce

- Jeg vil være grisemand, når jeg bliver stor

Efter at vi havde vinket til og snakket med tæt på hundrede grise i vintervejret ude fra vejen, og digtet sjove og fantastiske historier ikke mindst om de tre små grise, der denne snevejrsdag bidrog flot til underholdningen, gik turen hjem til mormors nybagte boller med ost og brombærmarmelade.

- Ved du hvad morfar. Når jeg bliver stor, så vil jeg være grisemand, ligesom ham der Henrik med grisene ude på marken. Og så skal mine grise også have det sjovt og bare løbe og lege altid, og så må vi gå ind på marken og bygge snemænd til dem, lyd det klippefast fra den unge mand på bagsædet, mens den fjerde og sidste frugtstang gled ubesværet ned.

Inden vi nåede helt hjem, fik jeg så også introduceret begrebet "en glad julegris" for Samuel, og netop det begreb blev dagens helt store samtaleemne ved spisebordet, mens mormors lækre nybagte boller med marmelade, ost - og Nutella, naturligvis,  fik samme skæbne som de fire frugtstænger.

Og til alt det er der bare at sige, at det ikke kun er hos dyrenes beskyttelse, at Henrik Bovbjerg har fået mange fans. Der er også en lille kvik 3-årig knægt, som synes, at han faktisk er ret sej. Og at hans grissebasser er vildt søde og sjove.

PS: Det skal understreges, at der absolut ikke ligger politiske budskaber om svineproduktion begravet i denne fortælling. Enhver anden tolking heraf, må stå for læserens helt egen regning og overbevisning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Fra minkkaos til hundeeventyr

Give Avis

Corona: Testbil til Give i weekenden

Annonce