Annonce
Give Avis

Walk A Fun-Thon - De går det igen!

De to bagkvinder bag konceptet Walk A Fun-Thon i Give, Mette Vestergaard og Loa Blok Egsgaard er for længst gået i skarp træning på vejene rundt omkring Give, så de er klar til den den store motionsevent den 9. maj.Privatfoto
I 2020 præsenterede Give GIF med Loa Blok Egsgaard og Mette Vestergaard som tovholdere tiltaget Walk-A-Fun-Thon for giveborgerne med så stor opbakning, at de to vandreglade piger gentager succesen igen her i 2021

GIVE: Det er under paraplyen 'Bevæg Dig For Livet - We Walk', at Give GIF igen i år kan invitere folk fra Give og omegn ud på en 21,2 kilometer lang gåtur på en varieret rute i både byen, landet og i skoven.

I 2020 gik 140 deltagere med på ideen, og denne flotte opbakning fik naturligvis de to hovedarrangører Loa Blok Egsgaard og Mette Vestergaard til straks efter det velgennemførte arrangement at love, at de ville afvikle Walk A Fun-Thon igen i 2021.

Og sådan bliver det også, for søndag den 9. maj går det - på alle måder -løs igen.

- Vi fik rigtig mange positive tilkendegivelser sidste år og ved, at der er mange gengangere, som allerede er i gang fuld gang med at træne til dette års Walk a Fun-thon, fortæller Loa og Mette, der leverer en klokkeklar opfordring til folket:

- Er du frisk på en udfordring, så tag din ven/veninde, familiemedlem eller træningsmakker under armen og kom med til Walk a Fun-thon på 21,1 km.

Alle kan være med

Foran deltagerne ligger en frisk lille gåtur på en halv maraton, altså 21,2 kilometer. De to arrangører med et smil på læben, at benene vil blive udfordret, men også at det bliver sjovt og hyggeligt.

Ruten vil som sidste år være godt skiltet, og der er snacks og vand på ruten til de værdigt trængende. Som i 2020 afvikles arrangementet i skyggen af coronaen, så derfor overholdes alle Covid-19 restriktioner og retningslinjer til punkt og prikke.

Ligesom i 2020 vil der være tilknyttet cyklende samaritter til eventen, og de er klar med plaster og andet godt til den lange gåtur.

Deltagerne vil på den konto blive delt op i hold med løbende afgang for at undgå flokdannelse , og da der ikke er nogen tidstagning, kan man stille og roligt find det tempo, der nu engang passer en.

Alle kan være med uanset alder, køn og form, det handler om at få en god oplevelse med motion, frisk luft og muligheden for at få nogle gode snakke rundt på den meget varierede rute.

Tilmelding foregår på www.givegif.dk/events

PS: Overskriften er ikke en fejl - det er en sproglig finesse!



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Give skidt fra land i København

Annonce