Annonce
Ugeavisen Haderslev

Årets store kræmmermarked for børn er lige om hjørnet

Børnenes Kræmmermarked er altid den sidste lørdag i skolernes sommerferie. Arkivfoto: Dorthe Rasmussen
Lørdag den 10. august er det børnene, der handler. Det er Børnenes Kræmmermarked på Gravene, og du kan stadig nå at sikre dig en stand.
Annonce

HADERSLEV: Børnenes Kræmmermarked på Gravene er blevet en hyggelig tradition.

Her sælger børnene ud af alt det legetøj, som de er vokset fra.

Ofte er de voksne på sidelinjen, så hele familien er samlet om projektet med at få ryddet op i gemmerne.

Lørdag den 10. august er der igen Børnenes Kræmmermarked, som traditionen tro er arrangeret af Ugeavisen Haderslev.

I år er der kræmmermarked på Gravene mellem klokken 10 og 13.

Det koster 60 kroner at få en stand på Gravene denne dag.

Man skal selv sørge for at medbringe et bord eller lignende til sin stand. En standplads er en meter bred og to meter lang.

Man må sælge alt mellem himmel og jord på markedet, undtagen levende dyr.

Der er stadige ledige standpladser til markedet.

Standpladser kan købes hos Haderslev Ugeavis, Posthussvinget 4.

Man kan også ringe til markeds-ansvarlig Dorthe Rohde på telefon 20163375 og bestille en stand og betale over Mobilepay.

Sidste frist for at købe en stand til Børnenes Kræmmermarked er fredag den 9. august.

Børne-kræmmermarkedet plejer at være et stort tiløbsstykke. Foto: Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce