Haderslev: Det kan være svært at holde kontakten i denne corona-tid. Det oplever mange - og det er også en problem blandt Ældre Sagens medlemmer.
Derfor har Ældre Sagen sørget for, at deres medlemmer kan få hjælp til at finde ud af, hvordan de holder videosamtaler med venner og familie, det oplyser Ældre Sagen Haderslev i en pressemeddelelse.
Det glæder formand Erik Hansen, at medlemmerne nu får mulighed for at få hjælp med teknikken, så den ikke står i vejen for kontakten via videosamtaler.
Det er ikke kun Ældre Sagen lokalt, der tilbyder denne hjælp, den er gældende for medlemmerne i hele landet og tilbydes mandage mellem 10 og 14. Man kan se på Ældre Sagens hjemmeside, hvordan man kommer i kontakt med Ældre Sagens IT-rådgivning.