Annonce
Ugeavisen Haderslev

Østrigsk forsvarsspiller til SønderjyskE

SønderjyskE har købt forsvarsspilleren Philipp Schmiedl. Pressefoto
SønderjyskE Fodbold henter den 23-årige østrigske forsvarsspiller Philipp Schmiedl i den østrigske Bundesligaklub SCR Altach.
Annonce

Fra de østrigske alper til toppen af Christiansfeldvej.

23-årige Philipp Schmiedl skifter med omgående virkning fra den østrigske Bundesligaklub SCR Altach til SønderjyskE Fodbold, hvor den østrigske midtstopper har skrevet en fireårig kontrakt.

SønderjyskE har søgt efter en forsvarsspiller, efter Marc Pedersen desværre blev skadet igen i optakten til indeværende sæson, og i Philipp Schmiedl får klubben en midtstopper, der kan supplere de nuværende spillere i truppen.

- Han er meget aggressiv i sit forsvarsspil, meget energisk og fuld af power, og han er stærk i sine dueller. Det er en, der kan komplementere de andre stoppere, vi har i forvejen, og han har noget andet at byde ind med, og med denne tilgang synes vi, at vi står endnu stærkere rustet på den position frem mod resten af efteråret, siger Hans Jørgen Haysen.

Philipp Schmiedl


Position:

Forsvarsspiller

Født: 23. juli 1997 (23 år)

Land: Østrig

Højde: 187 cm.

Tidligere klubber: Union St. Florian, LASK, SCR Altach

Indkøbet af Philipp Schmiedl er blevet gjort muligt, efter de nye ejere for nyligt er kommet til, og det har givet et ekstra råderum i transferbudgettet.

- Vores transferbudget var egentligt lukket, men efter de nye ejere er kommet ind, har vi fået denne ekstra mulighed for at gøre noget i transfervinduet alligevel. Vi er dybt taknemlige for hver en sponsor i SønderjyskE, som vi fortsat er helt afhængige af, men strategien er også, at de nye ejere skal være med til at lægge et ekstra lag på, og det er blandt andet kommet til udtryk med denne tilgang af Philipp Schmiedl, som gør, at vi nu bliver endnu mere konkurrencedygtige i 3F Superligaen i efteråret, siger Hans Jørgen Haysen.

Den nye østriger i SønderjyskE – der i øvrigt bliver den femte østriger i klubhistorien – glæder sig til at tage fat i de nye udfordringer i SønderjyskE og 3F Superligaen.

- Det føles rigtig godt, og jeg er lykkelig for, at jeg nu kan tage dette skridt. Jeg er kommet til klubben for at videreudvikle mig, og forhåbentligt kan jeg være med til at hjælpe klubben med at nå dens mål.

- Det er et spændende hold, og jeg ved, at det vandt pokalturneringen for første gang i klubbens historie i sommer, så jeg glæder mig til at blive en del af det, og jeg glæder mig egentligt bare til at komme i gang på banen, siger Philipp Schmiedl, der får trøje nummer 6 i SønderjyskE.

Den nye forsvarsspiller er efter kontraktunderskrivelse og lægetjek rejst retur til Østrig for at pakke sine sager, og han starter sit nye fodboldliv i Sønderjylland på mandag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Døde poeters klub

Annonce