Annonce
Ugeavisen Haderslev

135.000 følgere på Youtube: Signe er influencer

Signe Hansen er influencer - hendes univers består af en blog, en Youtube-kanal, hendes Instagram-profiler og hendes second hand shop. Hendes fokus er bæredygtighed - også i garderoben. Foto: Stine Hygum
Signe Hansen fra Vojens er influencer og deler ud af sin rejse mod en mere bæredygtig hverdag på Youtube, Instagram og bloggen www.uselesswardrobe.dk.
Annonce

- Der er også nogle i min familie, der synes, at det er lidt mærkeligt.

Sådan siger 28-årige Signe Hansen

Hun er influencer og har 135.000 følgere på youtube og 44.000 følgere på Instagram og derudover har hun også læsere i tusindvis på sin blog.

Signe Hansens univers hedder Use Less og handler om bæredygtighed og fornuftigt forbrug.

Hun er oprindeligt uddannet designteknolog, men kunne mærke at det begyndte at gå hende på, da det gik op for hende, hvor stor en belastning tøj er på klimaet.

Selv blev Signe Hansen træt af at købe store mængder tøj, som hun ofte vinkede farvel til efter få ganges brug. Hun kunne ikke længere forlis med det og så samtidig "The True Cost" på Netflix, der handler om, hvordan tøjproduktion påvirker klimaet.

- Jeg kunne ikke længere se mig selv bidrage til den kultur, siger hun.

Det bragte hende tilbage på skolebænken.

- Jeg tog en bachelor i kommunikation og mediestrategi. Mens jeg gik der, startede jeg min blog. Jeg fik styr på mine forbrugsvaner og det er den jeg deler, siger Signe Hansen.

Signe Hansen

Signe Hansen er 28 år gammel og gift.

Bor i Vojens.

Størstedelen af Signe Hansens følgere på Useless er kvinder i alderen 25 - 44 år.

Man kan følge hende på Youtube, på bloggen www.uselesswardrobe.dk og på Instagram. På Instagram kan man følge hende på useless_dk og man kan også følge hendes secondhandshop på shop_linger.

Annonce

Garderoben

Det er fem år siden, hun startede bloggen. På Youtube faldt hun over "capsule wardrope system" som hun siden har arbejdet på at gøre til sit eget:

- Det handler om kun at have tøj i sin garderobe som man er glad for - og som man bruger. Altså at bruge det, som giver en selvtillid, siger hun.

Og det vil hun gerne være med til at udbrede.

Signe Hansen går efter kvalitet i sin garderobe, som består af 80 procent basisgarderobe, hvor hun går efter høj kvalitet og gerne genbrug.

- Så har jeg 20 procent som er mere sæsonbetonet. Nu hvor vi går ind i foråret, så pakker jeg eksempelvis mine tunge striksweatre væk. Der er ingen grund til at jeg skal forholde mig til det, siger hun og afslører sin tommelfingerregel, når det gælder tøjindkøb:

- Jeg tjekker altid om der er mulighed for at købe det brugt. Er der ikke det, så prøver jeg hos de bæredygtige brands, men jeg kan finde det meste brugt, sige hun.

Som influencer med flere end 135.000 følgere på Youtube, så har hun også samarbejder med forskellige brands. Men postkassen er ikke helt åben.

- Jeg siger nej tak til at få sendt tøj i øst og vest. Jeg tager kun imod det, som jeg kan se mig selv bruge - altså tøj som kan være en til at holde liv i basisgarderoben.

Annonce

Onsdag og søndag

Som selvstændig har Signe Hansen mulighed for at arbejde, når det passer hende. Hun har i de seneste ar år haft et deltidsarbejde, men har nu besluttet sig for at koncentere sig fuldstændigt om useless-universet. Det betyder også, at hun fodrer sin Youtube-kanal på faste dage.

- Jeg lægger noget op på youtube hver onsdag og søndag. Så ved mine følgere, hvad de kan forvente, siger hun.

Og de 135.000 følgere på den tre år gamle Youtube kanal er langt fra danskere.

- Det er flest amerikanere og englænderne. De bruger mere youtube til andet end underholdning, som mange danskere gør, siger Signe Hansen.

Hun opfatter sine platforme som et community og kalder på ingen måde sig selv for ekspert.

- Jeg ser på det som, at jeg deler ud ag den måde, jeg lever på, siger hun.

Selvom det kan se let ud, når hun lige smider et billede op på Instagram eller laver en video til youtube, så er der masser af arbejde i at være influencer:

- Det er ikke bare at tage et billede. Når man arbejder med bæredygtighed, så kræver det tit meget research, siger Signe Hansen.

Annonce

Egen smykkekollektion

Signe Hansen arbejder meget projektbaseret og har eksempelvis lige været med til at lave en smykkekollektion i samarbejde med et tysk firma.

- Jeg ville kun være med, hvis vi lavede smykkerne i ren sølv og guld, siger Signe Hansen, der selv står for al markedsføringen igennem hendes community.

- Det bliver brandet i mit navn - og med mit koncept og så har jeg også krævet at det bliver lave under etiske forhold.

Hun er tilknyttet det engelske management for influencere, Sixteenth i London.

Signe Hansen har et værelse, som hun blandt andet bruger, når hun skal fotografere tøjet til sin second hand shop. Værelset bliver også brugt til at opbevare det genbrugstøj, som hun nøje har udvalgt - og som hun er begyndt at sælge til hele europa. Foto: Stine Hygum
Annonce

Sælger tøj

I kampen for at udbrede lysten til en mere bæredygtig tilgang til tøj har Signe Hansen netop lanceret en second hand webshop, der sender tøj til hele Europa.

Hun håber, at hun på sigt også kan sende til sine følgere i USA, men endnu er det for dyrt med told og porto.

- Der er meget der skal laves. Der skal købes ind, tages billeder, måles op og prissættes, men jeg hygger mig med det, siger Signe Hansen og viser sit arbejdsværelse frem, hvor hun har tøjet til sin webshop hængende.

Hendes mål er at gøre det mere acceptabelt at købe brugt tøj

- Jeg vil gerne gøre op med, at mange foretrækker at købe brugt, når det er en luksusvare for at spare penge. Man kan også gøre det, når man mangler noget helt almindeligt - det er mere bæredygtigt, siger Signe Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce