Annonce
Ugeavisen Haderslev

158 på venteliste i Hammelev: - Der mangler lejeboliger

Rekreative omgivelser ved Hammelev er med til at gøre området populært, mener boligforeningen B43. Foto: Hammelev Borgerforening
Alt er udlejet i Hammelev, og nu vil Boligselskabet af 1943 gerne lodde stemningen i Hammelev: Skal der bygges flere lejeboliger?
Annonce

Hammelev: Det er populært at bo i lejebolig i Hammelev. Der er lige nu 158 på ventelister til boligforeningen B43s 27 lejligheder på Plantanvej og på Hammelev Bygade. Derfor har Anna Marie Bohsen fra Hammelev Sogns Borgerforening taget initiativ til et borgermøde tirsdag den 29. september klokken 19, hvor B43 vil lodde stemningen i Hammelev for derefter at vurdere, om der er tilstrækkelig interesse for at bygge flere i byen ved motorvejen.

Anna Marie Bohsen er én af de seniorer, som selv er rykket fra parcelhus til lejlighed i Hammelev. For godt et par år siden solgte hun og ægtefællen parcelhuset i Hammelev efter 46 år og flyttede i en af B43’s boliger.

- Vi havde ikke længere brug for 200 kvadratmeter hus med 500 kvadratmeter have, for vi har også et stort sommerhus. Og jeg oplever, at der er mange, der som os vil blive i Hammelev, men ikke længere vil holde hus og have. Jeg talte en dag, at der dagligt kører 55 busser gennem byen, så der er gode muligheder for at komme til både Haderslev og Vojens herfra. Desuden har vi cirka 500 arbejdspladser ved motorvejen, siger Anna Marie Bohsen.

Hun tilføjer, at skilsmisser, som forekommer alle steder, også skaber behov for, at de skilte familier kan rykke i mindre bolig og alligevel blive i nærheden af børnenes skole og vennekreds.

Der arbejdes også for igen at få en dagligvarebutik til byen.


Vi havde ikke længere brug for 200 kvadratmeter hus med 500 kvadratmeter have, for vi har også et stort sommerhus

Anna Marie Bohsen


Annonce

27 boliger

Boligselskabet af 1943 – kaldet B43 - ejer de 27 almene boliger i Hammelev. Her har man opdaget interessen:

- I de seneste år har vi mærket en markant øget interesse for at bo i Hammelev. Der er også børnehave, skole og stor idrætshal og ikke mindst en stor natur som nærmeste nabo. Der er kort afstand til Vojens og Haderslev, og Hammelev ligger lige op ad motorvejen. Sammen med en voksende industri er landsbyen yderst interessant at bo i, siger Lisa Nielsen, forretningsfører i B43.

I hele B43 er der for tiden 863 på venteliste til en lejebolig i Vojens-området, oplyser Lise Nielsen.

Der er stadig byggegrunde til salg på Brøkkelhusvej i Hammelev, men mange vil gerne slippe for pligterne ved eget hus og have. Arkiv: Jacob Schultz
Annonce

Indretning og til hvem

På mødet 29. september kommer B43 og Stender Innovation med forslag til, hvordan boligerne kan indrettes rummæssigt, hvor store de er, og hvad indskud og husleje er. Sidst men ikke mindst skal stemningen og interessen for disse lejeboliger loddes. Først da kan det besluttes, om byggeri skal sættes i gang.

Mødet er åbent for alle i hele Haderslev Kommune og fra nabokommuner, hvor en del allerede har fundet bolig i Hammelev.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Døde poeters klub

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce