Annonce
Ugeavisen Haderslev

27 år og selvstændig: Fysioterapeut er startet i Dokken

Henrik Berg har åbnet klinik i Dokken - Fysioterapi ved Henrik Berg - hedder klinikken. Han er sideløbende med sit arbejde ved at uddanne sig til osteopat. Foto: Stine Hygum
Henrik Berg har åbnet Fysioterapi ved Henrik Berg i Dokken på Chr. X's vej. Fysioterapeuten har fokus på det hele menneske og er også ved at uddanne sig til osteopat.
Annonce

Haderslev: På skiltet ved døren står der Fysioterapi v. Henrik Berg. Bag døren har den 27-årige fysioterapeut åbnet sin egen klinik, hvor han siden den 1. juli har taget imod patienter.

- Jeg arbejder primært med patienter med kroniske sygdomme eller komplekse problemstillinger. Typisk er det nogle, der har længerevarende problemer, som andre ikke har kunnet få bugt med, siger Henrik Berg, der har åbnet klinik i Dokken.

Han blev uddannet fysioterapeut i 2017 og i 2022 kan han også kalde sig for osteopat.

Annonce

Drømmen om selvstændighed

Lige siden Henrik Berg var fysioterapistuderende, har han drømt om at starte for sig selv:

- I de seneste tre år har jeg været selvstændig, hvor jeg har lejet mig ind hos Haderslev Fysioterapi. Men jeg har altid haft lysten til at have mit eget, siger han og fortsætter:

- Det har været en passion, siden jeg var studerende. Jeg tror, at jeg arbejder bedst med at være min egen chef. Det er rart, at jeg kan gøre tingene, som jeg har det bedst med.

For Henrik Berg betyder det eksempelvis, at han sætter 45 minutter af, når han møder en patient.

- Jeg oplever, at folk er for komplekse til, at jeg kan klare det på 25 minutter. Hvis jeg kun har 25 minutter, så oplever jeg, at jeg tænker, at hvis vi lige kunne se på den ene og den anden side, så kunne det være, at der kunne være en løsning, siger Henrik Berg.

Henrik Berg foran indgangen til sin nye klinik. Han trives med at være sin egen chef. Foto: Stine Hygum

Han arbejder meget med hjælp til selvhjælp.

- Det går jeg meget op i.  For mig er det vigtigt, at jeg lærer patienterne at hjælpe dem selv. Det kan være med øvelser eller smertehåndtering. Jeg vil helst have, at de bliver afslutte her efter tre-fire gang. De skal ikke være afhængige af mig, siger han.

Annonce

Kosten spiller ind

Henrik Berg hjælper også gerne sine patienter med at kigge nærmere på deres kost.

- Hvis de eksempelvis spiser meget fedt eller meget rødt kød, så kan det også spille ind på, hvordan kroppen heler sig selv, siger han og uddyber:

- Det påvirker leveren og mave-tarm-systemet, der skal arbejde mere - og det skaber inflammation. Så hvis folk spiser noget skidt hele tiden, så har man en dårligere opheling. Hvis man har balance i kroppen, så kan kroppen hurtigere hele, lyder det.

Annonce

Brug kroppen

På gulvet i klinikken står der en håndfuld kettlebells, som Henrik Berg tager frem, når han oplever, at patienterne kan have gavn af det. Eksempelvis hvis en patient er blevet bange for at tage fat i en tung bærepose i forventning om, at det vil komme til at gøre ondt.

- Så bruger jeg træningen fra fysioterapien til at vise, at når man bruger ryggen, så bliver den stærkere.

Henrik Berg

Henrik Berg er 27 år og stammer fra Kolding.

Han bor i Haderslev sammen med sin kæreste og deres to børn på hhv. fire år og ni måneder.

Henrik er ved at uddanne sig til osteopat og er færdig med den uddannelse i 2022.

Man kan læse mere om Henrik Berg på www.fyshenrikberg.dk

Henrik Berg har allerede en del patienter i sin klinik - og han oplever, at en del af dem kommer langvejs fra.

- Det handler om, at de godt kan lide den måde, som jeg håndterer dem på. Og mange af dem kommer fordi de har hørt om mig fra andre, siger Henrik Berg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce