Annonce
Ugeavisen Haderslev

Ansat til at have god tid!

En samtale kan være på mit kontor, hjemme hos dig eller på en gåtur i Damparken …eller….? Privatfoto

Jeg er ansat til at have god tid! Det er en af de måder, som jeg ser på mit præstejob på.

Ansat til at have god tid! Jeg har det ganske vist i begrænsede mængder. Men jeg har god tid. Kun Gud har altid al tid. Men som en af hans små bydrenge, så har jeg den glæde, at være ansat til at have god tid.

Det betyder, at når nogen beder om en samtale, så kan jeg godt. Måske ikke i dag eller i morgen. Men jeg kan godt, og jeg vil godt!

Tænk, et menneske inviterer mig ind til at lytte mig ind på noget i hans eller hendes liv. Det er stort. Det gør mig ydmyg. Så prøver jeg at lytte, så godt jeg kan. Spørger ofte lidt ind til noget for at forstå bedst muligt.

Ind imellem vover jeg også at udfordre, når jeg fornemmer, at det kunne være gavnligt. Billedligt talt, så prøver jeg at bruge begge ører i en samtale – i hver sin retning. Hen og ’op’.
Hen: Jeg bruger det ene øre til at lytte til den, der sidder overfor mig (eller som jeg går en tur med i covid-tid).



En undersøgelse viser, at rigtig mange mennesker har noget, som de aldrig har fortalt andre om



Det er så vigtig, at blive lyttet til, og forstået! ’Op’: Med det andet øre lytter jeg til Gud: Minder Han mig om noget undervejs? Hvad mener Han om dette? Hvordan ville Jesus svare, hvis Han sad i min stol – og lyttede? (Han taler ikke med tordenstemme til mig, men jeg tror, Han er med i samtalen).
En undersøgelse viser, at rigtig mange mennesker har noget, som de aldrig har fortalt andre om. Samme undersøgelse viser, at de samme mennesker faktisk tror, at det kan hjælpe dem videre, hvis de taler med et andet menneske om det.

Præsten er en mulighed for en at tale med. ”Gælder det også mig?” eller ”Gælder det også forældre?” Jeg husker ikke præcist, hvordan hun formulerede det. Jeg havde lige afsluttet konfirmandforældremødet. Til sidst havde jeg sagt noget om, at deres unge altid var velkomne til at komme og snakke. At jeg har tavshedspligt. At de kunne komme med andre ting end spørgsmål til undervisningen, hvis de havde lyst. Og så er det, at en mor siger noget i den stil: ”Gælder det også mig?” eller ”Gælder det også forældre?” Og, ja, det glæder også forældre. For det gælder for alle.
Engang havde alle præster træffetid. Typisk ved frokosttid – så kunne man ringe på fastnettelefonen. Dengang kaldte man det bare en telefon, for der fandtes ikke andre slags telefoner.

Jeg skilter ikke med en bestemt træffetid, men hvis du møder mig (eller anden præst!), må du gerne tænke: Der er en, der har god tid. Måske ikke lige nu. Men du må gerne spørge om en samtale. PS: Præster har ikke bare tavshedspligt. Vi holder den!

Erik Holmgaard. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce