Annonce
Ugeavisen Haderslev

Både turister og lokale er helt vilde i varmen med at besøge Fuglsang

I forgrunden Per Riber Rasmussen fra Hammelev i de hellige haller, hvor byggen spirer. Foto: H.C. Gabelgaard.
Visit Haderslev melder totalt udsolgt af sommerens guidede ture på Bryggeriet Fuglsang.
Annonce

HADERSLEV: Hver onsdag i juli åbner Bryggeriet Fuglsang dørene til øl-brygningens hemmeligheder op på vid gab. De guidede ture rundt på bryggeriet er så eftertragtede, at Visit Haderslev i år har måttet lave ekstra ture, og mange turister går dagligt forgæves.

- Jeg har lige måtte afvise nogle tyskere i dag, for vi har ikke flere ledige pladser på turene, fortæller Susanne Svendsen, som har en forklaring på, hvornår det lige præcis er Fuglsang rundturen, der er allermest rift om.

- Det er noget anderledes, man ikke kan få at se andre steder, konstaterer hun.

Ja, faktisk er det helt unikt, hvis man spørger Sven Jönsson, som er guide på bryggeriets rundture.

Gæsterne kommer helt i maskinrummet på bryggeriet og ser alle trin i processen med at brygge øl - blandt andet de hellige haller, hvor byggen spirer.

- I løbet af sommeren kommer der øl-entusiaster fra Frankrig, Spanien og Italien for at se de haller, for vi er det eneste sted, der viser dem frem. Det er faktisk helt unikt - ja, måske ikke helt på linje med månelandingen men alligevel, sagde Sven Jönsson med et spøgefuldt smil på læben under den første af onsdagens to rundture på bryggeriet.

Samtidig fik gæsterne den spændende historie om en familie, der har brygget øl i Haderslev siden 1865.

Niels og Ingrid Jensen fra Vejen var i Haderslev for at passe hus for deres søn og Haderslev. - Vi synes, at det kunne være spændede at høre historien og se bryggeriet, sagde Ingrid. Foto: H.C. Gabelgaard
Annonce

En slags museum

At gå rundt på bryggeriet er med guidens ord næsten som at gå rundt i en slags museum med den forskel, at alle bygninger stadig er i brug til produktion.

På alle bygninger står der årstallet for, hvornår de er bygget, så man kan følge med i historien.

Allerede i 1859 fik bryggeriet sin egen maltfabrik.

I dag er det det eneste sted i Danmark, hvor man både laver malt og øl.

Fuglsang er først og fremmest sønderjydernes øl - og også Per Riber Rasmussens fra Hammelev.

- Vi er fem gutter fra Hammelev, der har meldt os til en rundtur. Nu har vi boet her så mange år, men vi har endnu ikke set det lokale bryggeri. Nu synes vi, at det skulle være, fortalte ham.

Ken Hansen, som til dagligt bor i Aalborg, syntes, at det var utroligt spændende at få lov at komme ind og se, hvordan byg bliver til malt.

- Vi har tidligere været på besøg på Carlsberg og på Aalborg Akvavit. Det her er lidt noget andet, konstaterede han.

Efter en meget varm rundtur på bryggeriet i onsdags, så han frem til den afsluttende forfriskning i bryggeriets festsal, for man er ikke gæst på Fuglsang uden at blive budt på en øl eller sodavand.

- Jeg kan ikke huske, om jeg tidligere har smagt Blackbird, men jeg har hørt, at den skulle være en rigtig god, sagde Ken Hansen.

Og det er ikke helt forkert hørt, for faktisk er det bryggeriets mest populære øl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce