Annonce
Ugeavisen Haderslev

Bak op: Lokale butikker står sammen om fælles webshop

Sådan ser det ud, når Haderslev Erhvervsråd holder møde med en række lokale virksomheder, der er gået sammen om at hjælpe kommunens handlende.
Det lokale forretningsliv er i forvejen hårdt presset af nethandlen, og corona-krisen kan blive dødsstøddet for mange butikker. Haderslev Erhvervsråd lancerer nu fælles webshop for alle i detailhandlen og opfordrer i en ny kampagne lokalbefolkningen til at bakke op.
Annonce

HADERSLEV: Køb online og få forårsgarderoben bragt til døren. Forkæl dig selv – eller en, der trænger til opmuntring – med et gavekort til din yndlingsbutik, og brug det, når krisen er overstået.

Det er blot nogle af elementerne i den massive kampagne, Haderslev Erhvervsråd lige nu arbejder i døgndrift på at få på benene for at hjælpe den pressede detailhandel i hele kommunen.

- Vi forventer allerede i slutningen af ugen at kunne lancere en fælles webshop for alle detailhandlende i Haderslev Kommune. Webshoppen kan både hjælpe de butikker, der ikke har egen webshop, og butikker, der har brug for ekstra markedsføringsmuskler for at komme bredere ud, end de selv har budget til, siger Gert Helenius, direktør for Haderslev Erhvervsråd i en pressemeddelelse.

Annonce

Lokale virksomheder bag kampagnen

Den fælles webshop og kampagnen vil blive lanceret under sloganet ”Vi Handler Nu – Med Omtanke” og vil blive kørt på alle tænkelige platforme, både når det gælder traditionelle og sociale medier.

Haderslev Erhvervsråd vil melde bredt ud, når den nye webshop åbner.

Bag kampagnen står en række lokale virksomheder inden for kommunikation, markedsføring og sociale medier. Det er nemlig ikke kun detailhandlen, som har det svært lige nu, men også mindre virksomheder, der får annulleret mange ordrer.

- Vi har kontaktet en række mindre, lokale virksomheder i den kreative branche og bedt dem arbejde sammen om at få denne her opgave kørt så langt ud over stepperne som overhovedet muligt. Og vi har fået en overvældende opbakning. Der er ingen tvivl om, at det bliver en opgave at koordinere så mange forskellige virksomheder, men for os er det naturligt i denne her situation, at vi spreder vores midler ud og hjælper så mange selvstændige som overhovedet muligt, siger Gert Helenius.

Annonce

Bak op!

Det er vigtigere end nogensinde, at lokalbefolkningen bakker op om det lokale forretningsliv, hvis de vil have en by med liv og handel fremover.

- Vi håber, at alle borgere i kommunen vil bakke op om vores initiativ og de lokale handlende. Vi er mange, der lige nu har lidt ekstra tid til overs og ikke lider på vores økonomi. Brug det ekstra overskud på at hjælpe dine lokale handlende, for eksempel ved at købe et gavekort. Eller forkæl dig selv med lækker take away fra din yndlingsrestaurant. Vi har brug for, at alle bakker op – med omtanke og i behørig afstand, siger Gert Helenius.

Samtidig understreger Haderslev Erhvervsråd, at der stadig er en lang række butikker, som holder åbent, og som gør en stor indsats for at gøre indkøbet til en tryg og sikker oplevelse. Så man kan sagtens gå i specialbutikker, og ofte også opnå gode rabatter.

Er man nervøs for, om der er mange i butikken, opfordrer Haderslev Erhvervsråd til, at man ringer til butikken og spørger ind til, hvornår der ikke er mange kunder i butikken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Ugeavisen Haderslev

Venstre-politiker på gåtur med erhvervsmægler i Nørregade:  - Vi vil jo det samme. Det er måske mere tempoet, vi er uenige om

Annonce