Annonce
Ugeavisen Haderslev

Biblioteket fejrede 100 års fødselsdag med kaffe og kage - og så var der pludselig storalarm

Kulturhusets leder Lotte Leth-Sørensen fyrer festbomben af, da Kulturhuset torsdag åbnede med fødselsdag-kaffebord til brugerne. Men en markeret mand satte kort tid efter en midlertidig stopper for festen. Foto: Dorthe Rasmussen
Haderslev Bibliotek, der i dag er en del af Kulturhus Bispen, fejrer i denne uge 100 års fødselsdag. Torsdagen begyndte med en fest, men pludselig var der politi og blå blink.

HADERSLEV:  I uge 45 var det100 år siden, at Haderslev fik sit første folkebibliotek.

I den anledning blev der flaget hele ugen på Kulturhus Bispen, som biblioteket i dag er en del af.

Torsdag åbnede biblioteket med et brag,  da leder Lotte Leth-Sørensen fyrede en fødselsdags-konfetti-bombe af på trappen til bibliotekets førstesal.

Annonce

Her var der også taler og fødselsdagssang.

- Biblio har fødselsdag, og det har det jo - og det er i dag, sang personalet, og der blev viftet med flag, vinket, klappet, og hvad man ellers kunne finde på, inden dagens talere - Fritids og Kultur- udvalgsformand Kjeld Thrane (K) og tidligere mangeårig stadsbibliotekar Per Månson  gik på trappen for at fortælle om deres oplevelser med biblioteket gennem årene.

Politikernes mindedes dengang, han var barn i Billum i Vestjylland, og bogbussen kom ud til de små sogne.

Biblio har fødselsdag, og det har det jo - og det er i dag


Det er længe fortid, men biblioteket spiller stadig en vigtig rolle i samfundet.

Det er der, man går hen for at ny viden, men biblioteket har også en social funktion.

Her mødes vi - nogle gange tilfældigt- og får en snak og måske en kop kaffe i caféen.

Helger på en spand

Siden indvielsen af Kulturhus Bispen i 2002 er biblioteket blevet en del af et endnu større fællesskab, og huset besøges dagligt af hundredvis af borgere.

Per Månson var chef på biblioteket i 25 år frem til 2019.

Han kom blandt andet ind på udfordringerne ved at få bygget det nye kulturhus.

Politikerne havde besluttet, at det nye byggeri (tilbygning) ved dammen skulle finansieres af de penge, der kom ved salget af forhuset, hvor der i dag er forretninger - blandt andet Sport24 og Matas.

Beslutningen betød et meget stramt budget, så da man åbnede kulturhuset i 2002 var det uden garderobe til de optrædende kunstnere og den indgang/foyer, man kender i dag.

Fadæsen var total, da skuespilleren Anne Marie Helger skulle optræde i en af sine store  kostumer og ingen plads til omklædning, så hun måtte nøjedes med "en spand" at sidde på, mens hun gjorde sig i stand.

- Vi kan være megastolte af den bygning, vi har i dag, lød det fra den nuværende leder Lotte Leth- Sørensen, inden hun fyrede festbomben af.

Bagefter var der kaffebord med hjemmebagte kager fra Bispens Café, men hyggen blev for en stund afbrudt ved 11-tiden, hvor en maskeret mand pludselig indfandt sig på biblioteket.

Der blev ringet efter politiet, der rykkede ud med flere biler.

Kort efter blev manden anholdt.

Fødselsdagsugen blev afsluttet med besøg af Hr. Weyse fra Badehotellet på kulturhusets spillested Månen.

Personalet sang fødselsdag på trappen. Fra venstre Søren Gjesse og Lau Grønager spillede guitar til. Foto: Dorthe Rasmussen
Sådan så biblioteket ud for 100 år siden, hvor det havde til huse i beskedne lokaler på Jomfrustien. Pressefoto
Tidligere mangeårig stadsbibliotekar Per Månson talte på trappen. Nedenfor ses udvalgsformand Kjeld Thrane og nuværende leder af kulturhuset, Lotte Leth-Sørensen. Foto: Dorthe Rasmussen
I dagens anledning var der kaffe og kage fra Bispens Café til fri afbenyttelse. Foto: Dorthe Rasmussen



Biblioteket 100 års historie

Med baggrund i Genforeningen 1920 og den første bibliotekslov herhjemme samme år blev “Folkebiblioteket for Haderslev By og Amt” indviet den 10. november 1921 i ejendommen Jomfrustien 20, hvor biblioteket lejede sig ind i de to nederste etager.

Det var Biblioteksforeningen i Haderslev stiftet i januar 1921, der banede vejen for et selvejende bibliotek i Haderslev - en status der varede frem til 1963, hvor biblioteket blev kommunalt.

I perioden 1926-1972 havde Biblioteket i Haderslev status som Centralbibliotek for amtets biblioteker.

Bogsamlingen voksede og biblioteket kæmpede med pladsmangel, derfor placerede man flere afdelinger andre steder i byen - det gjaldt avisstuen og børnebiblioteket, der flyttede til Gammelting 5 og skønlitteraturen, der fik plads i nabobygningen.

I 1972 lukkede stormagasinet  A. Hundevadt, Bispegade 15-17, og den 20. januar 1975 åbnede Haderslev Bibliotek i det tidligere varehus.

I samme periode flyttede desuden Historisk Arkiv ind i bygningen i Bispegade.

I 1988 gik Haderslev Bibliotek online og det blev starten på en omfattende digitalisering af biblioteket de næste mange år.

I 2002 blev en stor tilbygning til den gamle biblioteksbygning indviet og taget i brug med indgang ud mod Haderslev Dam - den hidtidige indgang lå i gågaden.

Samtidig flyttede Aktivitetshuset ind på adressen Bispebroen 3 - Kulturhuset Bispen omfattede nu både bibliotek, aktivitetshus og Historisk Arkiv.

Haderslev, Vojens og Gram Bibliotek blev i 2007 sammenlagt til ét biblioteksvæsen - Haderslev Bibliotekerne.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Julemandsvækning: Flere udleveringssteder af godteposer på grund af coronasituationen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Kviktest i Vojens fra tirsdag

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Glæde hos Baguetten i Nørregade på første åbningsdag

Ugeavisen Haderslev

Politikere er enige: Gammelt rådhus kan blive revet ned

Ugeavisen Haderslev

Johanna Løhde er klar til udsat julekoncert

Ugeavisen Haderslev

Pasjion er åbnet med bobler, balloner og glade kunder

Ugeavisen Haderslev

Nolde-bog præsenteres i Vojens

Ugeavisen Haderslev

Farvel til Haderslev: Zizzi lukker sin butik på Gravene

Ugeavisen Haderslev

Ny årbog for Vojens-området på gaden

Ugeavisen Haderslev

Årets Lokalsamfund 2021: Lille by i fare for afvikling vender skuden - henter nye tilflyttere og et millionbeløb til forsamlingshuset

Ugeavisen Haderslev

'Den økonomiske huslæge': Revisionscentret Haderslev fejrer  50 års jubilæum

Ugeavisen Haderslev

Christina er projekt-og idéudvikler: - Jeg er hoppet ud på dybt vand

Ugeavisen Haderslev

Videbæk signerer bog med markante værker fra Haderslev

Ugeavisen Haderslev

Nyt initiativ: Nu kan du starte julen med at besøge Gløgglich

Ugeavisen Haderslev

Jim Jams spiller på Boldts Bar

Ugeavisen Haderslev

To kvinder løb med de fleste af seniorernes stemmer

Ugeavisen Haderslev

Julemanden skal ud af fjerne - skal du være med til at vække ham?

Ugeavisen Haderslev

Fra James Bond-land til Styding: Cathy vil klæde kvinder på til fest

Ugeavisen Haderslev

Din lokale engel

Ugeavisen Haderslev

Kirsten er lige gået på pension: 45 års ansættelse endte med en bortførelse

Ugeavisen Haderslev

Haderslev bliver musikalsk duos eneste koncert i Sønderjylland

Ugeavisen Haderslev

Julebod skal gøre Inner Wheel mere synlig

Ugeavisen Haderslev

Odd Fellow-loge præmieres af By & Land Haderslev

Annonce