Annonce
Ugeavisen Haderslev

Blå Kors Genbrugsbutik er blevet renoveret

Medhjælper Marianne Andersen i forgrunden sorterer tøj i genbrugsbutikken. I baggrunden butiksansvarlig Jette Lundgaard i den nyrenoverede afdeling med møbler og andre ting og sager til boligen. Foto: Dorthe Rasmussen

Der er blevet ryddet godt og grundigt op i baglokalet hos Blå Kors på Teaterstien.

Annonce

HADERSLEV: Blå Kors Genbrugsbutik har startet årets julehandel i en ny-renoveret butik.

- Vi har fået ryddet op, malet, og der er blevet lavet nyt el, fortæller Jette Lundgaard, butiksansvarlig for butikken på Teatestien i Haderslev.

Hun viser frem i den bageste ende af butikken, der tidligere var lidt af en "rodebutik" med møbler og andre ting og sager til boligen.

- Vi har manglet pladsen, så vi er glade for, at lokalet er sat i stand, og der er kommet orden. Møblerne præsenterer sig godt nu. Vi vil helst ikke have flere ting, end de kan stå ordentligt, så der bliver sorteret med hård hånd, fortæller Jette Lundsgaard med et smil.

Overskuddet fra genbrugsbutikken går til at drive Blå Kors' væresteder i Danmark.

- Det betyder noget for folk, hvad pengene går til, fortæller Jette Lundgaard, som forventer det helt store ryk af donationer her efter nytår, hvor folk har fået nye ting, der skal være plads til i skabene.

Det er godt for genbrugsbutikkerne, at vi lever i en overflodsamfund, hvor folk har råd til at smide så brugbare ting ud.

Men der er også en del , der køber julegaver i genbrugsen, fortæller Jette Lundgaard.

Blå Kors' hovedkontor i Silkeborg udsteder også gavekort til økonomiske trængte.

- Gavekortene kan bruges i hele landet. Man kan sagntes finde noget godt her til hele familien, konstaterer Jette Lundgaard.

Stativerne i butikken er fyldt med tøj, og der er også et udvalg af sko og tilbehør for eksempel tasker, hatte og halstørklæder.

Der er også tøj fra mere eksklusive tøjmærker, og meget er i god stand, at man næsten ikke kan se, at det har været brugt.

En blazer-jakke i sæsonens store farve "karrygul" overlevede ikke engang sæsonen, men den blev hurtigt solgt igen hos Blå Kors Genbrugsbutik.

Der er 25 frivillige i butikken.

Marianne Andersen hjælper med at sortere tøj.

Hver dag er der nye sække med tøj, der skal sorteres og vaskes.

Kun det allerbedste tøj ender på stativerne i butikken.

- Hvis der er noget, vi ikke kan sælge, så kommer det ud igen, for det er vigtigt, at der hele tiden er noget nyt, fortæller Jette Lundgaard.

Jette Lundgaard glæder sig over, at folk er så flinke til at donere tøj og andre ting og sager til genbrugsbutikken. Overskuddet går til Blå Kors' væresteder i Danmark. Foto: Dorthe Rasmussen
Blå Kors Genbrugsbutik bor på den adresse, hvor Steen Skallebæk i sin tid grundlagde det bageri, der blev startsskuddet for Lagkagehuset. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce