Annonce
Ugeavisen Haderslev

Burger Shack åbner ved dammen i Haderslev

Burger Shack har 15 restauranter landet over. Her den i Horsens. Arkivfoto: Morten Pape
Det bliver den kendte Aarhusianske burgerkæde, der rykker ind i den nedlagte McDonald’s ved dammen.
Annonce

HADERSLEV: Det bliver den kendte danske burgerkæde Burger Shack, der omkring nytår åbner i nyrenoverede lokaler ved Haderslev Dam.


Det er korrekt, at vi har planer om at åbne i Haderslev.

Lars Hviid


Det bekræfter den nyudnævnte administrerende direktør Lars Hviid overfor JydskeVestkysten.

– Den er jeg ikke 100 procent opdateret på. Men det er korrekt, at vi har planer om at åbne i Haderslev. Vi er dog ikke så langt fremme, at vi kan udtale os yderligere. Mig bekendt er der ikke udpeget nogen manager endnu, siger han.

Burgerkæden åbnede sin første restaurant i 2016. Siden har den ekspanderet, så der i dag er 15 restauranter landet over. Den nærmeste er i Kolding.

Og der er planer om at åbne yderligere.

– Jeg ved der er flere under opsejling, men der er ikke noget konkret, siger Lars Hviid.

Annonce

Taget i kontroller

Han blev ansat som ny direktør onsdag, efter burgerkæden har været gennem nogle uger med skandaler. Det begyndte, da Fødevarestyrelsens rejsehold var på kontrol i alle kædens restauranter samt hovedkontoret i Viby. De fik næsten alle anmærkninger. Der blev givet 30 indskærpelser eller bøder.

Afdelingen i Kolding fik blandt andet bøder, fordi køkkenet ikke var gjort ordentlig rent; der var gamle madrester på gulvet og under borde, og for ikke et gennemstege kødet. Restauranten fik to sure smileyer i træk.

Den tidligere direktør stoppede onsdag, og Lars Hviid blev ansat til at rydde op.

– Jeg er lige landet, som han konstaterer torsdag formiddag.

Mandag gik håndværkere i gang med at rive al inventar, vinduer og lignende ud af ejendommen på Ny Erlevvej. Bygningen, der tidligere rummede McDonald’s, ryddes, så der kun står skallen tilbage. Til november rykker Burger Shacks folk så ind og indretter køkken og lignende.

Præcis hvornår restauranten åbner, kan Lars Hviid ikke sige noget om endnu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce