Annonce
Ugeavisen Haderslev

Corona ændrede alt: Oscars læreplads forsvandt

15-årige Oscar Rosenkilde-Hansen Schröter havde fundet en læreplads som mekaniker. Men den forsvandt som en konsekvens af den nuværende coronasituation. Nu leder han efter en ny læreplads - for han er ikke i tvivl om, at hans fremtid er et job som mekaniker. Foto: Stine Hygum
15-årige Oscar Rosenkilde-Hansen Schröter havde fundet en læreplads som mekaniker. Men den forsvandt som en konsekvens af den nuværende coronasituation. Nu leder han efter en ny læreplads, men indtil videre har det været op ad bakke.

Vojens: - Jeg havde fundet en læreplads, men på grund af coronasituationen, så har jeg fået at vide, at jeg ikke kan starte alligevel.

Sådan siger 15-årige Oscar Rosenkilde-Hansen Schröter fra Vojens, der nu må sande, at han alligevel ikke har en læreplads som mekaniker efter sommerferien.

- Det er træls, men jeg havde nok lidt i baghovedet, at der kunne ske noget på grund af corona siger Oscar, der derfor har været i gang med at søge læreplads andre steder.

Foreløbigt har han søgt fem - seks andre steder:

- Jeg har ikke mødt nogen endnu, der skal bruge en lærling, siger han.

Nogle steder er meldingen, at de på grund af coronasituationen ikke skal bruge en lærling - eller at de ikke mangler en lærling efter sommerferien.

Oscar Rosenkilde-Hansen Schröter

Er 15 år, men bliver 16 år inden han gerne vil starte i lære som mekaniker.

Bor i Vojens og går i 9. klasse på Lagoniskolens ungeunivers.

Bruger ikke kun sin fritid på noget med benzin. Han er også i gang med at renovere sit eget værelse.

Hvis det lykkes ham at finde en læreplads inden sommer, så kan han undgå at bruge et halvt år på grundforløbet på EUC, hvor eleverne blandt andet får lov til at afprøve forskellige studieretninger, inden de endeligt skal beslutte i hvilken retning, de vil.

Annonce

Den eneste drøm

Oscar ved allerede, at der ikke er en anden retning for ham. Han drømmer kun om at blive mekaniker.

- Jeg har nok lidt benzin i blodet, siger han og fortsætter:

- Jeg var fem-seks år, da jeg startede til gokart i Vojens, siger Oscar, der endda har arbejdet på Vojens Gokartbane siden han var 13.

Fritiden bruger han blandt andet på at køre på sin knallert og skrue på gamle knallerter.

Derfor er Oscars plan også enkel:

- Jeg vil blive ved med at søge efter en læreplads, siger han og tilføjer, at han nu vil udvide det område, hvor han søger:

- Jeg har jo min knallert, så jeg kan sagtens komme rundt - ellers er der også bus og tog. Finder jeg ikke en læreplads inden sommer, så starter jeg på grundforløbet og fortsætter med at lede efter en læreplads. Jeg vil være mekaniker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Hjertesti indviet

Annonce