Annonce
Ugeavisen Haderslev

Dambåden kommer tidligst ud at sejle fra den 19. juni

Kim Petri Petersen forventer, at dambåden kommer til at sejle med halvdelen af de passagerer, den normalt må have om bord. Arkivfoto: Timo Battefeldt
Bestyrelsen forventer, at "Dorothea", så længe der er corona-restriktioner, kommer til at sejle med halvt så mange passagerer, som den må rumme. Måske færre.
Annonce

HADERSLEV: Folkene bag dambåden "Dorothea" går med seler og livrem. Derfor kommer lokale og turister tidligst ud af sejle på dammen fra den 19. juni.

Oprindeligt havde dambådens bestyrelse sat den 12. juni som startdato.

- Nu afventer vi den melding fra regeringen, der skal komme senest 8. juni om forsamlingsforbuddet. Det giver simpelthen ingen mening, at vi sætter noget i værk, når vi ikke ved under hvilke omstændigheder, vi skal sejle, siger Kim Petri Petersen, der er formand for bestyrelsen.

Annonce

Specielt setup

Dambådsfolkene vil snarest tage kontakt til myndighederne for at få præcis besked om hvor mange, de må tage med, og hvordan passagerne skal placeres:

- Det er et jo lidt specielt setup, siger Kim Petri Petersen om "Dorothea", der er en mellemting mellem et lukket og et åbent rum, og hvor adgangsforholdene er snævre, fordi borde og bænke står tæt.

Samtidig er der en en økonomisk smertegrænse for hvor få, dambåden kan tage med. Båden har lov at have 62 passagerer om bord - 42 indendørs og 14 udendørs - og Kim Petri Petersen forventer, at "Dorothea", så længe der eksisterer corona-forholdsregler, kommer til at sejle med godt halvdelen af det normalt tilladte. Måske færre. Sejlplanen på dambådens hjemmeside bliver derfor reduceret.

Allerede nu står dambåden med et økonomisk efterslæb, fordi sæsonen normalt begynder i april. Højsæsonen er dog ferieperioden juli-august, hvor der normalt er tre daglige sejladser samt en række temasejladser.

"Dorothea" har sejlet på dammen siden april 2018.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce