Annonce
Ugeavisen Haderslev

DBC Invest køber ejerandel i Sønderjysk Biogas

Sønderjysk Biogas i Bevtoft er i øjeblikket i gang med en større udvidelse af anlægget. Foto:
DBC Invest foretager en mindre investering i Sønderjysk Biogas Invest. Dermed er selskabets samlede antal investeringer i danske biogasanlæg nu oppe på tre.
Annonce

Bevtoft: Aktivitetsniveauet har været højt, siden Danish Bio Commodities, som er stiftet af Vestjyllands Andel, Jysk Energi og Langfristet Erhvervsfinansiering,  i marts etablerede DBC Invest.

Først overtog DBC Invest aktiemajoriteten i Grauballegaard Biogas, dernæst købte selskabet en betydelig ejerandel i Sindal Biogas, og senest har de tre partnere købt en mindre aktieandel i investeringsfonden Sønderjysk Biogas Invest, som ejer 50 procent af Sønderjysk Biogas.

- Vi har været i dialog med Sønderjysk Biogas Invest i et stykke tid og er glade for at blive en del af ejerkredsen. Vi ser gode udviklingsmuligheder i anlægget og ser gerne et endnu tættere partnerskab med anlægget fremadrettet, fortæller Rune Ledgaard Sørensen, direktør i DBC Invest, i en pressemeddelelse om købet.

Også Sønderjysk Biogas Invest glæder sig over aftalen, som blandt andet skal være med til at udnytte endnu flere synergier.

- Vi byder dem hjerteligt velkommen og glæder os over at få en partner ind, der henvender sig til så bredt et segment, som det er tilfældet med DBC Invest. Samtidig er det et visionært selskab, som ønsker at udnytte de forskellige synergier i branchen, hvilket blandt andet projektet med græsprotein er et godt eksempel på, lyder det fra Erling Christensen, bestyrelsesformand i Sønderjysk Biogas Invest.


Vi byder dem hjerteligt velkommen og glæder os over at få en partner ind, der henvender sig til så bredt et segment, som det er tilfældet med DBC Invest

Erling Christensen, bestyrelsesformand Sønderjysk Biogas Invest


Sønderjysk Biogas er i øjeblikket i gang med en større udvidelse af anlægget. Det forventes på årsbasis at kunne behandle ca. 1.000.000 ton biomasse og producere ca. 42 mio. kubikmeter opgraderet biogas, ligesom det vurderes, at anlægget på sigt vil kunne reducere den danske klimabelastning med ca. 150.000 tons CO2.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Karting bliver nyt linjefag på VGIE

Annonce