Annonce
Ugeavisen Haderslev

De tager livtag med skizofreni: Mød dem til foredrag

Annonce

Haderslev: Skizofreni er en psykisk sygdom, som har stor indflydelse på den enkeltes og de pårørendes hverdag. Sygdommen påvirker ens tænkning, tolkning af sanseindtryk og følelsesliv og begynder ofte i ungdommen med eksempelvis vrangforestillinger, koncentrations- og hukommelsesbesvær eller social isolation.

Skizofreni kan behandles, og ved at følge behandlingen kan de fleste leve et godt liv. Cirka hver femte kommer sig helt, og her kan støtte fra pårørende og omgivelser spille en stor rolle. Det vil afdelingslæge Katja Ravn, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, fortælle om ved et arrangement i Sundhedscenter Haderslev på Clausensvej mandag den 26. oktober fra klokken 19 til 21.

Det er arbejdsgruppen for Pårørendecafe fra Selvhjælp Haderslev, SIND, Bedre Psykiatri, Haderslev Kommune, Lokalpsykiatri Haderslev og PsykInfo Haderslev, der står bag arrangementet. Katja Ravn vil først berette om, hvordan hun møder borgere med skizofreni, symptomerne på sygdommen, behandlingen heraf og hvordan pårørende kan hjælpe.

Derefter vil Signe Hansen, der er EN AF OS-ambassadør og peermedarbejder ved Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, fortælle om sine erfaringer med sygdommen og hvordan hun lever med den.

Alle er velkomne. Arrangementet er gratis Tilmelding skal ske til PsykInfo Region Syddanmark 9944 4546 eller på www.psykinfo.regionsyddanmark.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Skrydstrup: Ildsjæle klarer julepynten

Annonce