Annonce
Ugeavisen Haderslev

Demokratiets helte – en tak

Torben Hjul Andersen. Foto: Michael Mogensen

Jeg vil gerne bringe en stor tak til alle dem, som tabte ved kommunal- og regionsrådsvalget og ikke kom ind.

En stor tak til alle dem, som efter valget både kendte trætheden og skuffelsen.

Jeg vil tro, at dem, som blev valgt ind i kommunalbestyrelser og regionsråd, også har kendt trætheden, men alligevel tror jeg, at plakater tages ned med et overskud – det lykkedes – jeg blev valgt.

Annonce

Jeg vil gerne bringe en tak til dem, som tabte; dem der havde knoklet med at hænge plakater op, uddele flyers, deltaget i utallige vælgermøder, sat livet på stand by i en måneds tid – og så ikke fik stemmer nok.

Plakaterne skal tages ned, ikke uddelte flyers til papirindsamling og skuffelsen skal bearbejdes. Alt rampelys er på de indvalgte og de ofte spektakulære konstitutions-forhandlinger, og i skyggerne af det lys får taberne venlige klap på skulderen fra familie og venner og skal tilbage i en hverdag.

Dem, som lader sig opstille til valg i et repræsentativt demokrati, vil jeg kalde demokratiets helte.

De bruger tid, penge, kræfter på at bidrage til at løse opgaven med at styre vores samfund. De skal så langt det er muligt søge at forstå vores komplekse moderne samfund og turde pege på deres forslag til kurs.

Ved at træde frem og sige sin mening bliver de sårbare, og kan være skydeskive for både berettiget og uberettiget kritik. Det kræver mod og er helt nødvendigt, hvis vi skal kunne kaldes et demokrati. De store helte er dem, som kan lytte og som tør lade sig bevæge af viden, argumenter samtale – også med dem, som man er uenig med.

En stor tak til alle, som var opstillet. Til dem som tabte: Tak og et håb om, at I tør stille jer til rådighed igen. Til dem, som blev valgt: Tak og til lykke og et ønske om god samtale i kommunalbestyrelse og regionsråd.


Ved at træde frem og sige sin mening bliver de sårbare, og kan være skydeskive for både berettiget og uberettiget kritik.

2,27 procent af den danske befolkning bestemmer, hvem der kan indvælges i de demokratiske organer i vort land. Danmark har en befolkning på 5.831.000 indbyggere, men der er kun 132.554, som er medlem af et politisk parti (Folketingets hjemmeside – 2019 tal). Det er disse 2,27 procent som beslutter, hvem der skal opstilles. Jeg er klar over, at der også er lokallister ved kommunalvalg, så på det lokale plan er tallet lidt højere, men stadig et meget lille antal, som træffer den helt afgørende beslutning om, hvem der skal stå på listerne.

Tak til de opstillede. Tak til dem, som er medlemmer af et politisk parti og dermed tager direkte del i det repræsentative demokrati. En opfordring til, at du overvejer, om du vil melde dig ind i et politisk parti.

Annonce
Ugeavisen Haderslev

Soroptimister har inviteret Simi Jam til byen

Annonce
Ugeavisen Haderslev

Indbrud i kunsthal: Elektronik til 42.000 kroner blev stjålet

Annonce
Ugeavisen Haderslev

Skovfolket får tilskud til nye borde og bænke

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Corona lægger gågaden øde: Flere butikker må selv lukke ned

Ugeavisen Haderslev

Skål igen: Haderslevs løver satser på at gennemføre årets vinfestival

Ugeavisen Haderslev

Undervisning i fordybelse, velvære og udvikling

Ugeavisen Haderslev

Brugs-uddeler: Den kan vi ikke løbe fra. Ny impuls-køler skyld i surt smil og bøde på 15.000 kr. til SuperBrugsen

Ugeavisen Haderslev

Lærerkor flytter og søger nye medlemmer

Erhverv

207 nye virksomheder så dagens lys i Haderslev i 2021

Ugeavisen Haderslev

Nu kan baby nummer 10.000 få varme ører

Ugeavisen Haderslev

Krisecenter får 10.000 kroner af Haderslev Inner Wheel

Ugeavisen Haderslev

Kjær Biler udvider: Fra februar er de også Opel-forhandler

Annonce