Annonce
Ugeavisen Haderslev

- Det skal være sjovt for alle

Anders Flaskager fra Famly Sport laver øvelsen fra et af de ti kort, der fortæller, hvad man kan lave lave med månedens rekvisit. Dette er i kategorien "tricks". Foto: Stine Hygum

Tidligere SønderjyskE fodboldspiller er klar med nyt koncept med motion til hele familien - leveret med posten.

Annonce

HADERSLEV: - Jeg har arbejdet med børn og sundhed i 20 år, og det har altid været en del af mit liv, siger Anders Flaskager.

Han er sammen med to andre gået sammen om at lave konceptet Famly Sport, hvor familier kan få inspiration - og redskaberne - til motion leveret til døren hver eneste måned.

- Alle undersøgelser viser, at børn i Danmark og i resten af den vestlige verden bevæger sig for lidt, siger Anders Flaskager.

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn bevæger sig 60 minutter om dagen.

- Men der er også norske undersøgelser, der viser at det burde være op til halvanden time om dagen, siger Anders Flaskager, der udover at være iværksætter har læst i idræt på universitetet og har arbejdet med sundhed i 11 år på UC Syd.

- Vi skal have børn væk fra skærmene - og selvom mange børn går til foreningsidræt et par gange i ugen, så er det ikke det samme som at de får rørt sig en time hver dag, siger han.

Det vil han lave om på nws konceptet Famly Sport.

Famly Sport

Famly Sport er en abonnementsordning, hvor man hver måned får leveret en kasse med inspiration og redskaber til at være aktive sammen i familien.

Famly Sport laver også pakker til fødselsdage, som blandt andet indeholder invitationer og en ting til hvert barn til fødselsdagen.

Man kan læse mere på www.famlysport.dk

Anders Flaskager håber, at han med Famly Sport kan være med til at få danske børn til at bevæge sig mere. Foto: Stine Hygum
Annonce

En kasse med sjov

- Det er sådan, at man selv kan bestemme, hvilken aldersgruppe, man vil have en kasse til. Vi har en kasse til de et- til to årige - spilopmagerne. En til krudtuglerne - de tre- til fire årige og en til dem med børn på fem år og opefter. Vi vil være hele Danmarks nye sportsklub, siger han.

Målet med kasserne er, at det skal være både sjovt og nemt for familierne at være aktive, så børnene kan få bevæget sig nok i løbet af dagen.

- Hver måned kommer der en kasse med nogle ting i. Det kan eksempelvis være bolde, siger Anders Flaskager fra Famly Sport og åbner en af de kasser, som abonnenterne modtager.

- Der er altid ti kort med i kassen. De viser, hvad man kan gøre med månedens rekvisitter, siger iværksætteren og fortsætter:

- De ti aktivitetskort er det bærende element.

Tanken er, at hele familien skal pakke kassen op sammen - og kigge på, hvad pakken byder på af oplevelser.

- Det kan man gøre, når man har tid til det. Så starter hele familien op sammen - og så kan børnene fortsætte selv, siger Anders Flaskager.

De ti kort i kassen vil altid være opdelt i forskellige kategorier - eksempelvis "crazy", "power" eller "trick", som vil gå igen hver måned. Nogle kan man lave selv - andre skal man lave sammen.

Det er kort som disse, der er med i pakkerne. På alle kortene er der tegninger. Det må gerne være humoristisk. Foto: Stine Hygum
Annonce

Bane seks

Hvis navnet Anders Flaskager lyder bekendt, så skyldes det nok, at han har spillet fodbold i Haderslev i mange år.

- Da jeg startede med at spille fodbold her, da hed det HFK - siden kom det jo til at hedde SønderjyskE. Jeg spillede her fra 1996-2002, siger han.

Tilbage i 1996 sad han med to kontrakter foran sig. En fra Fredericia og en fra HFK. Men hans kammerat fik pilen til at pege på HFK.

- Jeg kom fra KB. Det var dengang Frank Andersen lige var kommet til, husker han.

- Det første år rykkede vi ned i 2. division og vi kom op i Superligaen i 2001. Det var sjovt. Jeg har et blødende hjerte for SønderjyskE, siger han og husker træningerne på bane seks.

Så glæden ved bevægelse har Anders Flaskager altid haft - og nu vil han forsøge at give den videre til - i første omgang de danske familier - med motion til døren med Family sport.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce