HADERSLEV: Før weekenden forlod Ducks' Army Haderslev Dam for at overvintre i Lasse Petersens gård i Nørregade.
Lasse og hans hjælpere blev under ophalingen spurgt af forbipasserende, om andehæren kom igen.
- Det gør den. Vi skylder stadig nogle skoler at søsætte i deres nærområder, fortæller Lasse Petersen, som har været initiativtager til ande-projektet, der blev søsat i havnebassinet ved Streetdome under Trekanten Kulturfestuge i september.
De mange træ-ænder er malet af elever fra kommunens femte klasser.
Kolonner af andehæren har været udsat i flere af Haderslevs vande.
Blandt andet også Møllestrømmen og Vedsted Sø har haft besøg af de farvestrålende ænder.
Under ophalingen skete der en hjerteskærende hændelse, da en to-årlig pige helt opløst i gråd brød sammen, fordi de søde ænder skulle ud af vandet, fortæller Lasse Petersen.
Pigen måtte løftes op i traileren til ænderne så hun kunne ahe og trøste ænderne (og sig selv). Moderen måtte også love pigen at gå om i gården Nørregade 29, hvor ænderne skulle være resten af vinteren, så pigen kunne se dem.