Haderslev: I de seneste uger har Louis Nielsen været pop up-butik i Thranes tidligere lokaler i Storegade. Men torsdag den 17. december er chefoptiker Thomas Aarø og hans personale tilbage i Bispegade, oplyses det i en pressemeddelelse.
Thomas Aarø glæder sig:
- Jeg har det som en fodboldspiller, der ikke har været på græs hele vinteren og som ishockeyspilleren, der ikke har været på is hele sommeren. Jeg kan slet ikke vente med at åbne butikken igen, udbryder Thomas Aarø begejstret.
- Vi får flere og flere kunder, og derfor har vi brug for mere plads. Vi får 40 kvadratmeter mere og samtidig en helt ny indretning og design, fortæller han.
Samtidig får butikken et nyt venteområde og nye brillestandere og nye farver.
Thomas Aarø er glad for, at butikken kunne udvides, så han ikke behøvede at flytte lokale.
- Vi ligger rigtig godt her i Bispegade. Centralt og i gode lokaler. Vi er glade for at kunne blive her, og meget snart i en helt ny butik, fortæller Thomas Aarø.I den nyombyggede butik er der mere plads til sundhedsydelserne:
- Jeg elsker optik og øjne som fodboldspilleren elsker landskampe. De flere kvadratmeter giver os markant mere plads til vores sundhedsydelser og vores fokus på øjensundhed. Det betyder, at vi kan se flere kunder og passe godt på deres syn. Det er bare rigtig godt, fortæller Thomas Aarø.