Annonce
Ugeavisen Haderslev

Efter seks år med tomme vinduer: Tidligere Ougaard Boghandel på Gravene er lejet ud

Efter seks års tomgang bliver der igen liv i den tidligere boghandel på Gravene. Håndværkere er rykket ind for at gøre klar til åbning af en endnu hemmelig butik. Foto: Dorthe Rasmussen
Håndværkerne er rykket ind i lejemålet, der skal have helt ny facade. Den kommende lejer er endnu hemmelig.

HADERSLEV: Det tidligere Ougaard Boghandel på Gravene 22 A er blevet lejet ud. Det bekræfter René Damkjær fra Nordicals Erhverv.

Han ejer selv ejendommen og glæder sig til at få en ny butik ind, der kan give mere liv på byens store plads.

Lejemålet har stået tomt de seneste seks år.

Indimellem har René Damkjær lejlighedsvist udlånt lejemålet til Haderslev Butikker, der har brugt lokalerne til blandt andet julemandsstue i december.

Den  kommende lejer ønsker endnu ikke at stå frem, men avisen erfarer, at det er tale om en større kædebutik.

Den nye lejere vil selv melde ud, når tid er, fortæller René Damkjær.

- De vil ikke have det ud i offentligheden endnu, for de ved jo ikke, hvornår de kan åbne. Derfor vil de gerne trække det lidt endnu.  Lige nu er vi i gang med det indledende arbejde. Jeg har bestilt et nyt facadeparti, og facaden bliver rykket helt ud til gaden, fortæller René Damkjær.


De vil ikke have det ud i offentligheden endnu, for de ved jo ikke, hvornår de kan åbne.

René Damkjær, udlejer


I slutningen af 2020 begyndte han renoveringen af lejemålet, og håndværkerne er nu rykket ind for at gøre klar til åbning af den endnu hemmelige butik.

- Lige nu er vi midt i et dødvande, og det er ikke sjovt at gå rundt i gågaden lige nu med alle de lukkede forretninger. Lad os håbe, at de snart får lov at åbne op igen, siger René Damkjær.

På trods af et år med corona og nedlukninger, så er der alligevel åbnet en del nye forretninger i Haderslev midtby i 2020.

Faktisk er der kommet 20 nye forretninger, mens syv forretninger er lukket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce