Annonce
Ugeavisen Haderslev

En bekymret mor i en underlig verden

Tina Rosenkilde er leder af FrivilligCenter Haderslev. Foto: Stine Hygum
Annonce

Ja, hvad fylder mest i mit hjerte for tiden?

Det siger vist sig selv. Der er vel ingen mennesker, som i øjeblikket ikke følger med i, hvor mærkelig Danmark eller hele verden er. Ja, jeg behøver vel næppe nævne, hvad jeg tænker på…

Jeg forholder mig ikke til hvem og hvad eller hvor og hvornår. Eller – jo. Selvfølgelig gør jeg det, men min største bekymring i hele denne suppedas er mine børn – vores børn.


Vi skal lige huske, at der også er en gave til os alle i, at vi lige får bremset lidt op ude i overhalingsbanen . At vi får trukket ind til højre for bedre at kunne tænke og føle. Det er sundt for os alle.

Tina Rosenkilde


Og nej, jeg er ikke bekymret for, om de nu når de fester, de skal nå - eller om deres ungdom er spildt - for det er den ikke. De skal nok nå alt, hvad de skal nå.

Vi skal lige huske, at der også er en gave til os alle i, at vi lige får bremset lidt op ude i overhalingsbanen . At vi får trukket ind til højre for bedre at kunne tænke og føle. Det er sundt for os alle.

Og sikke en glæde, der venter os, når vi igen kan give den gas og de unge kan gøre præcis, hvad de skal; feste, kramme, danse, drikke sjusser og finde kærligheden.

Wow, det bliver skønt.

Så kommer min bekymring, og den fylder virkelig meget. Jeg har som mor altid lært mine børn, at vi skal følge love, regler og retningslinjer - uanset om vi er enig i disse eller ej. Der er regler alle vegne, hvor vi opholder os; på skolen, i fritidsklubben, i trafikken, på arbejdet, i bussen på vej til skole, i børnehaven, i svømmehallen. Alle steder skal vi overholde de regler, vi møder. Det gælder voksne som børn.

Jeg har det personligt rigtig godt med regler. Det giver mig mulighed for at være i et fællesskab med trygge rammer. Hvor vi med plads til forskelligheder har samme regler, som vi skal indordne os under. Og hvis vi ikke overholder de regler, så kan vi ikke være med. Det gælder børn og i den grad også voksne.

Det er så her min “sikring” springer.

Hvordan kan vores børn lære, at regler er til for at blive overholdt? Er man ikke enig, kan vejen til at ændre reglerne være meget lang og ujævn. Det er flertallet, der bestemmer. Vi er så heldige, at vi har demokrati.

Men lige nu her kniber det for de voksne med at vise vejen og gå foran med det gode eksempel.

Kan vi så forlange af vores unge mennesker, at de skal følge reglerne og at de skal kunne forstå, at det er strafbart at bryde loven og at det har konsekvenser?

Jeg er sikker på, at vi har en masse skønne, kloge unge mennesker som godt ved, at det ikke duer, når vi bryder loven. Derfor håber jeg også, at de voksne i dette land vil tænke sig godt om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce