Annonce
Ugeavisen Haderslev

“En grim, rød bygning”

Helene Hellesøe Appel er klummeskribent på Ugeavisen Haderslev. Hun er klaverlærer, koordinator og byrådskandidat for Enhedslisten. Foto: Stine Hygum

Denne klumme er dedikeret til en af Haderslevs grimme bygninger.

Som barnebarn af en konservator har jeg altid lært, at man ikke må smide noget ud. Hvis noget er grimt, gør man, hvad man kan for at forskønne det, og hvis noget er i stykker, så forsøger man altid at reparere det. Og nej, selvfølgelig lykkes det ikke altid. Men jeg har siddet og set på mine bedsteforældre reparere på møbler og beklædningsgenstande - særligt strømper - i timevis. Selvom det efterhånden er rigtig mange år siden, så kan jeg tydeligt huske, hvordan det var at sidde i min morfars værksted med lommerne fulde af Werther's ægte og betragte, hvordan gamle møbler fik nyt liv gennem morfar Calles flittige hænder. Og så kan man nok ikke andet end at have dårlig samvittighed, når man lever i en hardcore “brug og smid væk”-kultur.

På byrådsmødet d. 30. marts blev det besluttet, at en bevaringsværdig bygning på havnen snart skal møde sit endeligt. En bygning fra 1925, der er placeret midt i mellem nogle noget yngre bygninger. “Den er grim”, blev der sagt. Økonomi er selvfølgelig en ting, men om bygningen er grim eller pæn er simpelthen for subjektivt til at afgøre noget som helst. Hvad der er grimt for nogle, kan være smukt for os andre og omvendt. Det er nu ikke skønhed, der har afgjort bygningens skæbne, men det blev alligevel en del af snakken omkring punkt nr. 16 på marts-mødet i byrådssalen.

Annonce

I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan Haderslev ville have set ud i dag, hvis man i 1970’erne og 80’erne ikke havde valgt at restaurere og bevare husene i den gamle bydel. Huse, der er meget ældre end havnebygningen. Det var et stort projekt, som alle os, der nyder at gå ture i bymidten, kan glæde os over i dag. Og det er ikke kun for os, der er bosat i Haderslev. Turisterne traver gladeligt de brostensbelagte gader tynde, og det skal man ikke undervurdere betydningen af. Jeg vil vove pelsen og skrive, at vi danskere - eller i hvert fald en stor del af os - elsker historie! Og vi elsker også at få (lokal)historie lige ind i årerne ved at gå rundt midt i den. Det er en enorm styrke for byen, at vi ganske gratis og på alle tidspunkter af døgnet, kan få os en levende, historisk fortælling om Haderslev. Tænk sig at bo i sådan en by…


Og vi elsker også at få (lokal)historie lige ind i årerne ved at gå rundt midt i den. Det er en enorm styrke for byen, at vi ganske gratis og på alle tidspunkter af døgnet, kan få os en levende, historisk fortælling om Haderslev. Tænk sig at bo i sådan en by…


Ifølge en stor del af politikerne er det for sent at gøre noget ved havnebygningen.“Hvis den skal ligge der, skal vi ha’ gjort et kæmpe renoveringsarbejde på den” og det koster penge, man kunne bruge andre steder. Færdig slut! Den er simpelthen for grim at se på for (nogle af) vores byrådsmedlemmer. “Det har været en flot bygning, men nu er det en grim, rød bygning”

Farvel, du grimme, grafitti-befængte bygning. Og farvel til endnu en del af Haderslev Havns historie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Benspænd

Annonce