Annonce
Ugeavisen Haderslev

En landsdel - Et sammenhold - ud i Europa

Stig Kongsted Hansen er indehaver af Kongsted Freelance. Foto: Stine Hygum
Annonce

Genforeningsåret 2020 bliver helt uforglemmeligt på mange måder. Corona vejer tungt på den negative side af vægtskålen, som desværre minimerede den helt store kollektive fest i landsdelen. Men de lokale helte, på isen i Vojens og på grønsværen i Haderslev, sørgede alligevel for, at der kom glæde ind ad bagdøren i de mange sportsglade Sønderjyske hjem lige før krisen brød ud, og mens krisen huserede. Først hentede SønderjyskEs ishockeyhold, som den første danske klub nogensinde, et europæisk klubtrofæ, da de vandt Continental Cup. Derefter hentede SønderjyskEs fodboldhold den første titel hjem til klubben ved at vinde pokalfinalen. Ganske enkelt enestående bedrifter af en, i professionel sammenhæng, lille klub.

Desuden en fantastisk timing at alt dette kunne ske i genforeningsåret, og på et tidspunkt, hvor der var brug for noget at glæde sig over i en verden, hvor alt pludselig blev anderledes og utrygt.

Samtidig med den store sportslige succes blev Sønderjyllands fælles eliteprojekt dog ramt hårdt på pengepungen, som alle andre klubber, på grund af Coronakrisen. Men igen viser sønderjyderne, at vi er En landsdel – Et sammenhold.



Der er derfor grund til at have armene hængende højt over hovedet hen over sommeren hos alle sønderjyder.

Stig Kongsted Hansen


Erhvervslivet samt private trådte straks til fra hele landsdelen under mottoet ”en håndsrækning til SønderjyskE. Tusindvis har hjulpet og støttet direkte eller ved at støtte privates indsamlingsaktiviteter med cykelløb og gåture på programmet. En enestående bedrift af sponsorerne, fans og supportere.

Der er derfor grund til at have armene hængende højt over hovedet hen over sommeren hos alle sønderjyder. Vi har igen, gennem sporten, fået landsdelen markedsført på fornemmeste vis via gode idrætslige præstationer og en lokalbefolkning, der står bag og bakker op.

Når sommeren går på hæld, skal vi igen have armene ned og arbejdshandskerne på, når holdene i sensommeren og efteråret skal ud i Europa og vise, hvilket stof vores landsdel er gjort af.

Vi har alle grund til at være stolte, og alle i hele landsdelen bør være glade for den enestående markedsføring elitesporten bidrager med.

En landsdel – Et sammenhold

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce