Annonce
Ugeavisen Haderslev

En verdenssensation afsløret på Gravene: Verdens største 3D printede julemand

Fungerende borgmester Jon Krongaard holder tale inden afsløringen af byens nye attraktion. I baggrunden Steffen Kruse fra 3D Print Danmark, der har lavet den opsigtsvækkende julemand. Foto: Dorthe Rasmussen
Så fik Haderslev en julemand, der ikke er set magen i hele verden.
Annonce

HADERSLEV: Noget stort var under opsejling på Gravene torsdag klokken 14.00.

Lokalpressen stod klar med kameraerne, og senere på eftermiddagen havde både TV2 og DR  meldt deres ankomst.

- Det er en verdenssensation, vi kan præsentere her i dag. Og oven i købet en corona-venlig verdenssensation, lød det fra butikkernes handelskoordinator Christian Schulz.

Haderslev Butikker har nemlig i samarbejde med  det lokale firma 3D Print Danmark fået fremstillet verdens største 3D printede julemand.

Fungerende borgmester Jon Krongaard afslørede den over fire meter store julemand på Gravene i Haderslev.

- Det er en verdenssensation, sagde han blandt andet.

Han overrakte også indehaverne af firmaet 3D Print Danmark et diplom på, at de har skabt verdens største 3D printede julemand.

Idéen har været at skabe noget, der kunne skabe lidt julestemning,  nu hvor mange aktiviteter ikke kan lade sig gøre på grund af covid-19.


Vi forventer at den vil være et trækplaster og trække mange til

Christian Schulz, Haderslev Butikker


Den store  3D printede julemand skal stå på Gravene i Haderslev, hvor den også vil være oplyst om natten, og der er mulighed for at man kan køre forbi julemanden i bil.

- Julemanden vil stå helt frem til onsdag den 30. december og vi forventer at den vil være et trækplaster og trække mange til - også i biler, lød det fra Christian Schulz.

Hvad der skal ske med julemanden efter den 30. december er endnu uvist.

Julemanden har kostet omkring 200.000 kroner at fremstille, og Haderslev Butikker håber, at den kan genbruges.

Måske skal den sælges eller lejes ud. Hvis den bliver et udflugtsmål kommer den måske op igen. - Nu vil vi først se, hvad folk siger til den, sagde Christian Schulz.

Fakta om julemanden

 Verdens højeste 3D printede julemand er fire meter høj (den tidligere rekord var på 3,62 meter)

Den vejer 135 kg.

Der har kørt 3D printere i 3.500 timer (det svarer til at en printer har kørt non stop i 145 dage)

Der er gået 120 kg. bioplast til at printe Julemanden

Modellen består af 137 emner

Der er brugt 130 arbejdstimer til at samle og færdiggøre modellen.

På grund af covid-19 var afsløringen kun for indbudte gæster, men postyret havde lokket flere borgere til. Noget stort var under opsejling, og mobiltelefonerne var fundet frem. Foto: Dorthe Rasmussen
Fra venstre Jon Krongaard sammen med skaberne af julemanden - Tore Hansen og Steffen Kruse fra 3D Print Danmark. Foto: Dorthe Rasmussen
Julemandens sko er hele 80 centimeter lang. Flere af delene har måttet fragtes ud af vinduet på Haderslev Erhvervsråd, hvor 3D Print Danmark holder til. Foto: Dorthe Rasmussen
Christian Schulz fra Haderslev Butikker fortæller, at julemanden er godt spændt fast på Gravene, og den er også forsikret. Foto: Dorthe Rasmussen
Kæmpe julemanden vil blive oplyst, når mørket falder på. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

John Dillermand

Ugeavisen Haderslev

I er bare for seje

Annonce