Annonce
Ugeavisen Haderslev

Endnu en lokal fest giver op over for corona-begrænsningerne

Hertug Hans Festivalen finder sted i Damparken, der ikke kan hegnes ind. Det er en af årsagerne til aflysningen. Arkivfoto: Jacob Schultz
Pins' Mærken er aflyst til fordel for små fester i haverne. Nu aflyser Hertug Hans festivalen årets arrangement. Kløften i Haderslev og Vojens og Høtten satser stadig på at gennemføre.

HADERSLEV: Endnu en lokal fest giver op over for corona-restriktionerne og aflyser.

Først smed arrangørerne bag Pins’ Mærken i Gram håndklædet i ringen og droppede arrangementet til fordel for en række havefester. Nu har folkene bag Hertug Hans Festivalen valgt at aflyse begivenheden, der skulle have fundet sted i dagene 4. til 6. juni.

Også i fjor blev den historiske festival aflyst, og i år var der lagt an til et stort jubilæums-arrangement, da 2021 er 500-året for hertug Hans den Ældres fødsel.

Annonce

Flere års planlægning

Der ligger flere års planlægning bag arrangementet, der normalt finder sted i Damparken, og festivalfolkene var langt fremme med forberedelserne:

- Blandt andet har vi engageret os med nogle af de bedste gøglere og musikere fra ind- og udland og inviteret samtlige elever fra 0.-5. klasse i alle kommunens skoler til en børnedag den 4. juni, siger formanden, Anette Prip.


Blandt andet har vi engageret os med nogle af de bedste gøglere og musikere fra ind- og udland.

Anette Prip, Hertug Hans Festivalen


- Desværre må vi konstatere, at sommerens festivaler og kulturarrangementer ikke er tænkt ind i den genåbningsplan, der blev præsenteret i marts. Lige nu er der et forsamlingsloft på ti udendørs. Hvornår det bliver hævet – eller om det bliver hævet – ved vi ikke. Med mindre end to måneder til Hertug Hans Festival hænger det ikke sammen. Allerede nu er vi pressede på tiden, forklarer hun.

Annonce

Epicenter

Ikke kun tidspresset har udløst beslutningen om at aflyse. Festivalen er et åbent arrangement med adgang for alle. Damparken kan ikke hegnes ind, og dermed kan de frivillige ikke kontrollere gæsternes corona-pas.

Endelig mener Anette Prip, at det vil være uansvarligt at afviklet arrangementet i begyndelsen af juni, når flertallet stadig ikke vaccinerede og skolebørn er underlagt restriktioner, da de skal opholde sig i sociale bobler.

- Under ingen omstændigheder ønsker vi, at Hertug Hans festivalen bliver et epicenter for covid 19-udbrud.

Af logistiske årsager kan festivalen ikke flyttes længere hen på sommeren. I stedet er der sat datoer på festivalen 2022, og 500 års-jubilæet bliver derfor fejret 3.til 5. juni. Til den tid forventer Anette Prip, at forholdsreglerne over for pandemien er taget af bordet.

Markeringen af Hertug Hans den Ældres runde år er ikke helt droppet. På selve dagen den 29. juni opfører festivalfolkene nogle corona-sikre happenings sammen med børne-og ungegruppen hos forsøgsscenen, Museum Sønderjylland og Historie Haderslev.

I Haderslev har Kløften Festivalen meddelt, at planlægningen fortsætter. Hjælpepakken til festivalerne er forlænget, men da den skal godkendes af EU, kan festivalen ikke hyre navne før efter 1. maj, har formanden Anette Kastbjerg sagt.

Folkene bag Høtten i Vojens har meddelt, at det bliver en byfest ”på den ene eller anden måde”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Benspænd

Annonce