Annonce
Ugeavisen Haderslev

Endnu en lokal herretøjs-butik lukker

Gule skilte med ophørsudsalg lokker kunderne ind hos SAM's i Storegade. Foto: Dorthe Rasmussen
SAM's i Storegade 18 har i øjeblikket ophørsudsalg.
Annonce

HADERSLEV: Ved årsskiftet mistede Haderslev herretøjsbutikken DNA, og snart får de lokale mænd endnu en tøjbutik mindre at handle i.

SAM's i Storegade 18 holder ophørsudsalg og reklamerer på gule skilte med procenter på helt op til 80 procent på skjorter og T-shirts.

Helt overraskende er lukningen ikke, for det er hårdt at drive tøjbutik i dag, og coronakrisen har kastet flere af landets største tøjkæder ud i en regulær overlevelseskamp.

Blandt andet også Tøjeksperten og Wagner har været på randen af en konkurs, hvilket flere medier har skrevet om.

SAM's er ligeledes en landsdækkende kæde.

Kæden har været repræsenteret i Haderslev bymidte i 21 år.

I de 16 år har Nis Jørgen Suurballe været daglig bestyrer af forretningen.

Han skiftede i juni i fjor til et nyt job som isenkræmmer hos Kop & Kande i Haderslev Centrum.

Skiftet begrundende Nis med, at han gerne ville prøve noget nyt i sit arbejdsliv.

Tabet af den mangeårige bestyrer hos SAM's Haderslev har uden tvivl kunnet mærkes på bundlinjen, og nu er er altså ophørsudsalg.

SAM's kædens ejer, selskabet Mares ApS, har kontor i Slagelse på Sjælland, og her var der ingen, der tog telefonen.

Vi mødte dog kædens butiksansvarlige Daniel Jessen, som lige nu er bag disken hos SAM's i Haderslev. Han forklarer:

- Beslutningen om at lukke butikken her i Haderslev blev truffet før corona-krisen. Der er lidt for meget konkurrence her i byen i forhodl til herretøjs-butikker, og der er heller ikke så mange mennesker i byen længere. Der er simpelt for lidt flow i butikken. Det er de to forklaringer, der er på at vi lukker butikken her i Haderslev. Vores andre butikker fortsætter, fortæller Daniel Jessen.

SAM's kæden består af 15 butikker, og den nærmeste butik er fremover i Vejle.

Ophørsudsalget hos SAM's i Haderslev fortsætter indtil udgangen af juni, eller så længe lager haves.

- Det kommer an på, hvor mange varer, vi har til den tid. Vi har sat varerne voldsomt ned, for vi skal bare af med dem, konstaterer Daniel Jessen.

Med skjorter til en 50'er og T-shirts til 25 kroner, så er der i hvert fald lagt op til et rivegilde ved stativerne foran butikken.

Ingen kan være i tvivl om, at SAM's har ophørsudsalg. Kæden besluttede allerede før coronakrisen at afvikle butikken i Haderslev. Der er simpelt hen for lidt gang i den. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Ugeavisen Haderslev

Venstre-politiker på gåtur med erhvervsmægler i Nørregade:  - Vi vil jo det samme. Det er måske mere tempoet, vi er uenige om

Annonce