Annonce
Ugeavisen Haderslev

Er MeToo kun et storbyfænomen?

Helene Hellesøe Appel er klummeskribent på Ugeavisen Haderslev. Hun er klaverlærer, koordinator og byrådskandidat for Enhedslisten. Foto: Stine Hygum

Som politisk aktiv er der mange begivenheder, jeg begynder at se frem til, nu hvor vi er trådt ind i et nyt år; Kvindernes Internationale Kampdag, Arbejdernes Internationale Kampdag og fejringen af Danmarks befrielse. Det er mærkedage, som jeg glæder mig til, fordi jeg oplever et helt særligt fællesskab med de mennesker, jeg både fysisk og mentalt står side om side med de dage. Vi får lov til at høre taler og blive klogere på verden. Og nu er verden jo faktisk blevet en helt anden i løbet af 2020, og jeg ved med sikkerhed, at særligt kvindedagen d. 8. marts bliver markeret med en slagkraft, vi ikke har oplevet i flere år. Også selvom vi i år nok må sende hinanden kampgejst og skulderklap med afstand eller gennem skærmen.

Denne slagkraft kommer vi til at mærke på landsplan, men hvad med i Haderslev?

“Stopper det ikke snart?” Den sætning har jeg hørt flere gange om den - nu ikke længere så nye - globale bevægelse #MeToo. MeToo slog først for alvor igennem i Danmark i august sidste år - tre år efter dens opstandelse i Amerika. Og desværre sidder jeg med tanken, om bevægelsen mon overhovedet er kommet til Haderslev? For det er vel ikke kun kendisser fra film- og tv-branchen, der bliver udsat for seksuelle krænkelser? Når jeg gerne vil diskutere emnet, så bliver langt de fleste folk tavse. Eller sure. Men ikke sure over, at der er mænd og kvinder, der er blevet udsatte for seksuelle krænkelser. Nej, de bliver sure over, at jeg vælger at tage sådan et emne op her og nu, mens vi står midt i en pandemi. Og før pandemien kunne vi heller ikke tale om det, fordi “vi ikke må ødelægge den gode stemning”.

Jeg har oplevet og overhørt flere eksempler på sexisme her, end da jeg boede i Aarhus. Alligevel er det ikke noget, vi snakker om. Jeg er bevidst om, at man måske skal gribe tingene an på en anden måde, når man bor i en mindre by, fordi alle på en eller anden måde kender alle, men det betyder vel ikke, at vi ikke kan snakke om, eller diskutere, MeToo-sager?

Min modebevidste veninde har fortalt mig, at når hun går rundt i Haderslevs gader i det nyeste modetøj, så stirrer folk på hende, og nogle har endda kommenteret højlydt på hendes påklædning. Og ikke på en udpræget positiv måde. Et par år senere er det selvsamme tøj blevet mainstream - noget, alle går rundt i. Men skal man forstå det sådan, at vi er et par år bagud i forhold til København? Altså når det kommer til trends?

I slutningen af december læste jeg et læserbrev, hvor MeToo blev kaldt en trend, og det er et godt bevis på, at man ikke har forstået budskabet i MeToo. MeToo er meget mere end en trend. Det er et opgør med en kultur, en adfærd og en opførsel, der er flere år bagud for den udvikling, som vi ellers er så stolte af i den vestlige verden. Vi skal tage det alvorligt. Vi skal kunne tale om det - også nu midt i pandemien.

Og nej, selvfølgelig er Haderslev ikke for lille. Og nej, det stopper da ikke snart. MeToo er ikke et modefænomen. Det er en bevægelse, der er kommet for at ændre den måde, vi omgås hinanden på som mennesker. Det er et opgør med en magtstruktur.

Ligesom vi ikke skal være bange for at tage et par spraglede bukser på, så skal vi heller ikke være bange for at tage diskussionen.

Jeg har næsten ikke ord for, hvor vigtig Kvindernes Kampdag er i år, og det er den i Haderslev såvel som i storbyerne. Man finder nok ikke en bedre anledning til at invitere MeToo-debatten til Sønderjylland. Og lad den endelig blive her. Vi har brug for den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce