Annonce
Ugeavisen Haderslev

Et lille værn imod ensomhed

Parasollen hører til i det gamle rådhus i Lavgade. Selv om det er omgivet af stilladser, så er der stadigvæk liv derinde. Privatfoto
Annonce

Café Parasollen har nu i corona-foråret eksisteret i 28 år.

Det er mange år for en café, men Parasollen er hverken blevet gråhåret eller langhåret i de år, tværtimod har den et opdateret værdisæt, der ikke forældes, gående ud på, at skabe værdighed for hver enkelt.

Caféen vil gerne være et varmt værested, hvor man kan komme ind fra gaden, blive set og hørt uanset kald og stand, vi ser folk uden at se dem an.

Vi vil også gerne være et arbejdssted, hvor man er en del af et arbejdsfællesskab med de kræfter og de kompetencer, vi hver især har. Vi vil gerne en meget stor fleksibilitet i arbejdsopgaver og arbejdstid, så der er plads til alle størrelser af resourser og vi oplever, at tillid og respekt er motiverende.


Caféen vil gerne være et varmt værested, hvor man kan komme ind fra gaden, blive set og hørt uanset kald og stand


Vi tilstræber den størst mulige lighed blandt gæster, frivillige og medarbejdere og de dage, hvor vi slet ikke kan se forskel er de bedste.

Vi vil gerne et tæt samarbejde med folkekirkerne i Haderslev, vi læner os op ad Bibelens menneskesyn og henter en del af motivationen derfra. Til daglig har vi ingen forkyndelse med ord – de er nødløsninger i forhold til, hvordan vi behandler hinanden. Modsat lægger vi gerne øre til de ting, der fylder for vores gæster og vores frivillige og kan vi være den ventil, der får tilværelsen til at se lidt lysere ud, er vi det gerne. Også byens præster har deres gang i Caféen klar til den gode samtale.

Vi har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune . Alle har en interesse i trivsel på tværs af vidt forskellige livsvilkår. I den sammenhæng er kommunen ikke fjenden, men vennen, der afklarer resourser for at finde den bedste sammenhæng, at være en del af i forhold til de kræfter den enkelte har. En gang kom kommunen også forbi med en vægt. Rigtig mange af os i Parasollen fylder halvfjerds før vi fylder tres og vi fik lært et helt nyt ord bodyage.

Også på arbejdsmarkedsområdet er vi tætte på kommunen. ( Vi skærmer folk for meget) Rigtig mange af vores gode folk kommer fra jobcenteret og bliver afklaret i forhold til arbejdsevne. Andre kommer fra kriminalforsorgen og nogen har vi ansat. Også her hjælper kommunen med et driftstilskud. Vores ansatte er ansvarlige for ”ånden i butikken” og for kontinuitet og tilgængelighed for vores gæster

Er der kaos i økonomien har vi et projekt ”På fode igen”, hvor en række dygtige bankfolk hjælper med budgetterne og lægger regningerne i den rigtige rækkefølge, så huslejen betales.

Café Parasollen er et fællesskab, der gør en forskel, hvor nøgleordene er trivsel, værdighed og varme.

Rasmus Hejsel. Arkivfoto: Dorthe Rasmussen


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce