HADERSLEV: Yung Jin Kim fra den lokale taekwondo-klub - Haderslev Chon-Ji har opnået den fornemme grad af 5. Dan - sortbælte af 5. Grad.
Kim har genne mange måneder trænet ihærdigt sammen med Haderslev Chon-Ji’s søsterklub i Horsens og deres mester Stefan B. Dyrberg.
At opnå titlen af 5. Dan er ikke noget man kommer sovende til.
Der er høje krav til ens fysiske kunnen og forståelse for taekwondo og dens praktiske applikation i selvforsvarssituation eller det daglige.
Som mester skal man kunne både formidle taekwondo og have en dybdegående viden for hvorfor man træner og praktisere de øvelser, man laver.
Selve gradueringen foregår over flere timer, hvor aspiranter bliver prøvet i deres serier, generelle teknikker, hosinsul (selvforsvar) - forsvar mod våben, strangulering el. Lign. og kyoppa (gennembrydning) af flere brædder og sten.
Kim og Stefan bestod med mange rosende ord fra censorerne. Heriblandt GM (grandmaster) Momme Knutzen.